Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

44 maaskee findes vanskeligt at vedtage de Enkeltheder, hvorved Ordningen kunde iværksættes, ligesom de vilde kræve den alvorligste Overveielse. Det Forslag, vi hidtid have havt for Øie, nemlig det om at nedsætte Værdien af det Engelske Pund til en Værdi af 25 Francs, udgik ganske naturligt fra en Conference, ved hvilken hver af de Stater, som havde sendt Delegerede til den, allerede havde en paa Franc- grundlaget hvilende Møntfod; men for Folk her i Landet fremstiller der sig ligesaa naturligt det Spørgs- raaal, om det Engelske Pund ikke med endnu større Fordeel kunde vælges til almindelig Pengeenhed og Vær- dien af 25 Francstykket forhøies til samme Værdi som Pundet. Der kan anføres mange Grunde af betydelig Vægt til Fordeel for en saadan Fremgangsmaade, hvor- ved det af den Franske Regjering tilsigtede Øiemed, at indføre et beqvemt Forhold mellem den Britiske Mønt og Mønterne i de Lande, som have tiltraadt Overeenskom- sten, og sikkre et fælles Grundlag for en almindelig international Møntfod, ligesaa godt vilde kunne naaes. Medens nogle af Vidnerne, overeenstemmende med hvad mange af Medlemmerne af Conferencen i Paris synes at have meent, have gjort Indvendinger mod saa lav en Eenhed for en almindelig Møntfod som en Franc eller vel endog fem Francs, er en Eenhed af en Værdi af 25 Francs, og endog mere, af Andre bleven anbefalet som den, der i vore Dage passede sig bedre for Handelsomsætningernes udbredte Omfang, og denne sidste Anskuelse peger heelt naturligt hen paa Pundet. Det kan vistnok ikke negtes, at de Lande i Eu-