Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

48 end i modsat Retning gaaende og sandsynligviis heller ikke saa store Ulemper for de indre Pengeforhold i de lire Lande, der have tiltraadt Overeenskomsten af 1865, som de, der, efter hvad vi have udviklet, vilde afstedkommes her i Landet ved en Nedsættelse at Pundets Værdi. Vi undervurdere ikke disse Ulemper for andre Sta- ters Vedkommende, men troe dog, at Vanskelighederne og Ulemperne ved en Forandring vilde blive mindre al- vorlige og føles mindre, hvor det gjældende System er forholdsviis nyt eller undergaaet Forandringer for ikke lang Tid siden. 1 deres Handelsomsætninger med Udlandet vilde disse Stater, naar Pundet optoges i deres Pengesystemer, faae Fordelen af Brugen af den Værdimaalestok, som er al- mindeligt anerkjendt i Verdenshandelen. En Omprægning af deres Guld-, men ikke af deres Sølvmønter, vilde blive nødvendig; men dette kunde skee efterhaanden, da de gjældende Mønter kunde tages som Repræsentativer for lidt over deres indre Værdi, indtil de bleve afløste af nye Mønter. I de Lande, hvor Sovereignen er gangbar, vilde der ingen Forandring og ingen Ulempe blive mærket. I de Forenede Stater er Sølvdollarens Værdi ikke bleven forandret, siden Congressen 1792 fastsatte den ved Lov. Værdien af Guldeaglen eller 10 Doll arstykket nedsattes 1834 fra 2477s Grain til 232 Grain, og Guld er nu i Virkeligheden blevet Møntmetal i de Forenede Stater. Der vilde behøves en lille yderligere Forandring for at bringe llalveaglen ned til samme Værdi som So- vereignen, men den vilde naturligviis være mindre end