Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

Forfatter: M. Levy

År: 1868

Forlag: Louis Kleins Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 332

Eksemplarer: 93

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 102 Forrige Næste
62 plum og sine Underafdelinger afgiver en fælles Værdi- maaler, som stemmer med Regningsmønterne. Fordelen ved at ordne forskjellige Landes Mønt- sorter saaledes, at de gjennem deres Forhold til en fælles Eenhed bringes i Overensstemmelse med hver- andre, er klar nok, men den vilde ikke bevirke nogen væsentlig Forskjel i Omfanget af vor Handel. De Va- rer, vi udføre, vilde ikke koste mindre, og de, vi ind- føre, ikke blive betalte høiere end nu. Under Handelens sædvanlige Gang betales vor Ind- førsel gjennem vor Udførsel, idet Overdragelsen af Ex- porteuren? Fordring i Skikkelse af en Vexel er det Middel, hvorved Importeuren betaler Udlændingen hans Frembringelse. Saalænge Indførselens og Udførselens Værdier nærme sig hinanden, behøves der intet andet Betalingsmiddel end Vexler; men overstiger den ene den anden i nogen følelig Grad, forandrer Vexelcoursen sig saaledes, at en Oversendelse af ædle Metallei’ bli- ver en fordeelagtig Forretning. Men denne Oversendelse af ædle Metaller behøver ikke at foregaae i Mønt. Hensigten med Metaludførselen er ikke at forsyne det Land, til hvilket Udførselen skeer, med Mønt, men at sende til dette Land en Vare som Betaling for en be- stemt og uforanderlig Værdi, der til enhver Tid enten kan blive udført igjen til den samme Værdi eller blive forvandlet til Mønt. Af den uhyre Værdi af Varer, som ind- og udfø- res til og fra England, bliver kun en Brøkdeel betalt ved Oversendelse af ædle Metaller, og den Skikkelse, hvori disse kunne forsendes paa den beqvemmeste og billigste °— ■<. - ..w, T W