Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

63 Maade, er i Barrer. Det Samme vilde blive Tilfældet, hvis der indførtes en international Mønt, og dens Indførelse vilde ikke foranledige nogen følelig Forandring i de in- ternationale Betalingers Gang. Betænkningen skildrer en Slagskat som en Nødven- dighed, der vilde flyde af, at vi vedtoge en internatio- nal Mønt. Ligesom denne Afgift ikke vilde forandre Mønten, saaledes vilde den heller ikke paa nogen Maade forandre dens Værdi, men være en Godtgjørelse, der med Føie afkrævedes Indføreren af ædelt Metal for Tilvirkningen af hans Raastof. I Aaret 1853 fremsatte den daværende Møntmester et Forslag om at beregne l1/» Penny pr. Unze i dette Øimed, hvilket understøt- tedes af de daværende Bestyrere af den Engelske Bank. Foranstaltningerne til Forslagets Iværksættelse for Møn- tens og den Engelske Banks Vedkommende udvikledes i Brevvexlingen med det daværende Finansministerium, men behøve ikke at omtales nærmere her. Den af Conferencen i Paris foreslaaede internatio- nale Mønt er et 25-Francstykke, indeholdende 112 Grains flint Guld. Jeg tillader mig at fremhæve, at det Raad, at Eng- land ikke vedtager en Guldmønt paa 25 Francs istedet- for Sovereignen, stemmer fuldkomment overeens med den til Deres Majestæt af den kongelige Decimalcommissions i Aaret 1859 afgivne Betænkning. »En Mønt,« sagde de, »som nødvendigviis maa afstedkomme Forstyrrelse i Sterling-Pundet, vilde under den offentlige Stemnings nuværende Tilstand være utilraadelig, ja ikke kunne lade sig indføre.« mm-