Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

68 gelig maa vinde Indgang overalt i Verden, da ingen national Forfængelighed kan føle sig fristet til at af- vise det, skjøndt det er velbekjendt, hvilket Her- redømme Forfængeligheden har over Menneskeslæg- ten, saavel for Folkenes som for Individernes Ved- kommende. Ophavsmandene til Møntovereenskomsten af 1865 tabte denne gavnlige Overbeviisning af Syne. Den Møntforening, de anbefalede Verden til Antagelse, lider af mange Mangler og først og fremmest af den, at den fattes et rationelt Grundlag. Den indeholder en vildfa- rende Læresætning, idet den erkjender og stadfæster den saakaldte dobbelte Møntfod, det vil sige en Monteenhed i Guld og en anden i Sølv, der begge ere bestemte og dog knyttede til hinanden ved et ubetinget Forhold, som 1 til lö1/«, som om der gaves noget varigt Forhold niel- ellem hine to Metallers Værdi; som oni deres Historie var en Skildring af idelige Vexlinger i det enes Værdiforhold til det andet. Overingenieuren for Bro- og Veibygningsvæsenet, Hr. Léon, der paa en meget heldig Maade har sysselsat sig med Møntvæsenet og gjort det til Gjenstand for flere paaskjønnelsesværdige Skrifter, siger meget rigtigt, at der ikke i nogen Ret- ning kan gives to Eenheder, da Eenhedens Væsen be- staaer i, at den er een. Ogsaa fra andre Synspunkter var Overeenskomsten af 1865 mangelfuld. Saaledes var der ikke indrettet noget internationalt Tilsyn med, at Tilvirkningen i en- hver af de i Overeenskomsten deeltagende Stater blev nøiagtig med Hensyn til Vægt og Lødighed. Det var