Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

69 uundgaaeligt nødvendigt i dette Øiemed at sammensætte et internationalt Udvalg, som paa en vis Maade overtog det samme Hverv, der hos os er overdraget til Mønt- commissionen. Man har ikke tænkt derpaa, skjøndt der ikke fattes Exempler paa lignende Udvalg. Overeenskomsten kunde have gjort Mere for at fore- bygge Ulemperne ved det Slid, Mønterne efterhaanden lide ved at være i Omløb og stundom af Forbryderes Haand. Naar Mønterne begynde at fjerne sig fra deres oprinde- lige Vægt, fordi de ere gaaede fra Haand til Haand, ere de ikke længer hvad de give sig ud for at være, og den, der modtager dem til deres Navneværdi, bliver kun ufuld- stændigt betalt. Heraf opstaaer Forpligtelsen til at drage Omsorg for, at de blive inddragne, naar de ere bievne slidte til en vis Grad. Den Engelske Regjering har sørget herfor, idet den indskrænker det taalte Slid, og Inddragelsen foregaaer regelmæssigt ved den Engelske Banks forstandige Bistand. For den interna- tionale Guldmønts Vedkommende har Overeenskomsten taget Hensyn til Slidet og har troet at afværge det ved en Bestemmelse, der seer ud, som om den var virksom, men ikke er det, da den vilde nøde til at veie hvert enkelt Pengestykke, hvilket er lidet practisk og bliver umuligt, naar Summen er lidt stor. Et ringe Slid paa Pengestykkerne er uden Ulempe, saa længe Talen er om Summer, der ikke overstige 400 til 500 Francs eller vel endog 1000 Francs, men faaer større Vigtighed ved betydelige Summer. For at sikkre Om- sætningernes Rigtighed burde en Creditor i det sidst- nævnte Tilfælde være berettiget til kun at modtage