Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

...lliwl HM1! lliMbiL,.. < ..JJJI 1^ 72 1867 begyndte at underhandle med England, som hol- der meget fast paa den enkelte Møntfod, maatte man give slip paa den dobbelte, næsten gjøre Undskyldnin- ger for den og i sine Forslag indskrænke sig til Tan- ken om en ny Guldmønt, der skulde være international. Overeenskomsten af 1865 havde saaledes endnu ikke bestaaet i to Aar, før den allerede havde lidt et Ne- derlag. Hvad der da foresloges England, gik ud paa, at det skulde forene sig med Frankrig om en Mønt paa 25 Francs, som skulde afløse dets Pund Sterling og kun var forskjellig fra det ved en lille Guldmangel af 20 Centimer; man forlangte med andre Ord, at Eng- land skulde som en international Mønteenhed erkjende en sær Nyhed, som man kalder Guldfranken, en Een- hed, hvis Vægt det er umuligt at udtrykke med fa a Tal, da denne Vægt er 0, 32257 &ct Gram. Man behøver kun at kaste et Blik paa en saaledes sammen- sat Talstørrelse for at indsee, at en saadan Mønt og alle dens Multipla, det Dobbelte, Femdobbelte, Tidob- belte, Tyvedobbelte o. s. v. af den, ligge lige saa langt udenfor det metriske System som nogensomlielst anden Mønt i Verden, og at man ved at anbefale den bryder med dette System. Det kan ikke negtes, at det var noget høist Uventet, at et saadant Forslag kunde komme fra et Land, der har spillet Hovedrollen ved Ordningen af det metriske System og især har havt Æren af det. England optog denne Tilnærmelse høfligt, men koldt. Regjeringen nedsatte en Undersogelsescoinmis- sion, der i sin Sammensætning var uforkastelig og af-