Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

71 metriske System, har fastsat til en Tiendedeel, og hvor- ved der iøvrigt tilveiebringes noget nær den høieste Va- righed. I en af de følgende Paragrapher siger Loven at der vi] blive præget Guldmønter paa 20 eller 40 Francs, men ifølge den Forklaring, som gives i Motiverne og som stemme med de forudgaaede Forhandlinger, har man ikke alene ikke tænkt paa ved at præge Guldmønter paa 20 og 40 Francs at indføre som en Mønteenhed i Guld, der var forskjellig fra Sølveenheden og varig i samme Grad som denne, en med Sølvfranken lige berettiget og jevnsides gaaende Guldfranc, men forbeholdt sig endog, naar Vær- diforlioldet mellem de to Metaller maatte forandre sig paa en følelig Maade, i Forhold hertil at ændre Vægten af de nævnte Guldmønter paa 20 og 40 Francs, for at deres Værdi ikke skulde ophøre at svare til Værdien af den Vægt i Sølv, der udgjør Mønteenheden. Jeg skal gjerne indrømme, at Loven fra Aaret XI kunde og burde være gaaet niere i det Enkelte i sine Bestemmelser og vilde gjort vel i at have været kla- rere, eller i det Mindste udførligere med Hensyn til Ud- møntningen af Guld; men gjør man sig den Uleilighed at undersøge den med Opmærksomhed, efterlader den ingen Uvished; den indfører ikke en dobbelt Møntfod, eller, hvad der er det Samme, to Mønteenheder, to Slags Francs, det ene af Sølv, det andet af Guld. Den indfører og erkjender kun een Eenhed, den Sølvmønt paa fem Grammer, som kaldes en Franc. Overeenskomsten af December 1865 havde altsaa temmelig mange Ufuldkommenheder, og Tiden skulde vise, at den hvilede paa et slet Grundlag. Da man