Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

92 vil contrahere i eet af de to Metaller, i Guld f. Ex., og hverken give eller modtage Andet end Guld. Da de Omsætninger, hvori Staten deeltager, ere overordentligt talrige og udtrykke betydelige Summer, vil det Fortrin, den giver det ene af de to Metaller, i høi Maade bringe Vægtskaalen til at synke til Fordeel for dette i de Pri- vates Øine. Ved Omsætningerne paa kort Tid, der uden Sammenligning ere de talrigste, vil Guldet derfor blive udelukkende valgt. løvrigt kunde og burde det udtales i Loven, at Ingen er tvungen til at tage Andet end Guld i Betaling, men Fortrinet behøvede slet ikke at være uindskrænket. Der vilde sandsynligviis gives Folk, som ved Omsætninger paa lang Sigt vilde lade sig eller deres Arvinger betale i Grammer eller Kilogranimer i Sølv, og det vilde hverken være billigt eller frisindet, at de, naar de fandt Personer, som vare villige til at underhandle paa et saadant Grundlag, i Loven stødte paa nogensomhelst Vanskelighed. En Grund, der paa en ubestemt Tid forhindrer, at Sølvet fuldstændigt gaaer af Brug i Europa som Mønt, er, at en betydelig Deel af Asien, hvortil Europæerne træde i et mere og mere fortroligt Forhold, ved Beta- linger foretrække Sølv for Guld. I det Indre af Ost- indien og China betjener man sig næsten udelukkende af Sølv. De af Herskerne i Middelalderen og Renaissance- tiden begaaede Voldsomheder og Bedragerier og den røverske System, hvori man bragte den foregivne fyrste- lige Ret, i Kraft af hvilken Fyrsterne forandrede Mønten efter Lune og Godtbefindende, have gjort Almeenhedens