Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

91 men tvungen i Kraft af en Lov. Dette hidrører fra Tiden før Bearbeidelsen af Sølvgruberne i America, og Stiftelserne staae sig godt derved, da Sølvet siden den Tid er dalet betydeligt i Værdi. I Frankrig gives der for Tiden Vandingsselskaber, som have en Tarif, efter hvilken den Pengeafgift, Eierne skulle udrede til dem, retter sig efter Kornpriserne; det er, som om man be- talte dem i Korn, hvilket er en Grund a fortiori til at tilstede Omsætninger i Sølv, endog i de Lande, hvor Guldet er fremherskende. I England, hvor al Mønten er Guldmønt og Sølv kun Skillemønt, bemyndiger Loven af 1844 om den Engelske Bank denne store Anstalt til at have Fjerdeparten af sin Metalkassebeholdning i Sølv. Gaaer man ud fra den eneste sande og farefrie Lære, at de enkelte Møntstykker ere godkjendte Barrer, er der ingen Grund til, at Staten ikke ved Hjælp af Møntstedernes Bestyrere Hgesaa vel skulde godkjende det ene af de to ædle Metaller som det andet, naar private Personer bragte dem det i dette Øiemed, og endog, naar disse private Personer ønskede det og vare villige til at betale de dermed forbundne Omkostninger, udprægede dem i Skiver af samme Rumfang, samme Vægt, samme Sammensætning, kort sagt ganske som de virkelige Mønter, efter et bestemt Mønster, som skulde vedtages for ethvert Slags af dem, dog under 1 orbe- hold af, at Sølvskiverne ikke stode i noget lovbestemt Forhold til Guldskiverne. De af ethvert af de to Me- taller prægede Skiver burde være af en Vægt af et rundt Tal Grammer og en bestemt Lødighed, 900 Tu- sindedele. Staten bør bestemme, at den personligt kun