Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

 90 fod og antoge, at de to Metaller gik jevnsides med hin- anden og vare forenede ved et bestemt og varigt for- hold, som f. Ex. det af 1 til 15’/2, der i Aaret XI, men kun som midlertidigt, blev erkjendt af den Franske Lovgivning. I Principet er den dobbelte Møntfod et uholdbart System og vil heller ikke kunne holde sig i Gjerningen. Et fast og bestemt Forhold mellem de to Metaller er en Indbildning, der modsiges af Verdenshandelens Hi- storie. Loven fra Aaret XI, ved hvilken man havde smigret sig med at have for en længere Aarrække ind- ført de to Metallers samtidige Omløb, har kun med- ført, at det ene efterhaanden har fortræugt det andet. Men hvis man, idet man fuldstændigt opgiver Systemet med den dobbelte Møntfod, fortolket som et fast og be- stemt Forhold, indskrænker sig til i den menneskelige Friheds Navn at spørge, om det kan være de Enkelte tilladt efter eget Tykke at betinge sig Guld eller Sølv, er der ingen Grund til at forbyde dem det eller endog til at vægre sig ved at gjøre det let for dem. At lægge Hindringer i Veien herfor vilde være at gjøre Indgreb i Omsætningsfriheden og den Enhvør tilkommende liet til at gjøre hvad han vil, naar det ikke er til Skade foi hans Næste. Man har anført Tilfælde, hvor Lovgiveren fuldstæn- digt har indrømmet, at Kornafgifter bleve erlagte i Skjæppen, istedetfor i Guld og Sølv. I England gives der saadanne til Fordeel for visse under Universiteterne i Oxford og Cambridge hørende Stiftelser, og i dette særlige Tilfælde er Udredelsesmaaden ikke blot frivillig,