Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

89 forrettet fra umindelige Tider. Skal man da nu ube- tinget opgive Sølvet? Vilde det ikke være godt at have to Byttemidler istedetfor eet, to Midler til at betale sin Gjæld med? Og hvorfor støde dem, som maatte foretrække Sølvet som Grundlag for deres Omsætninger, fra sig og berøve dem deres Frihed? Paa den anden Side har man svaret med rimelige Grunde og sagt, at i samme For- hold som Circulationen blev fuldkomnere og Folkenes Rigdom større, fandtes det mere og mere hensigtssva- rende at indføre en værdifuldere Gjenstand som Bytte- middel; blandt fattige og uudviklede Folkeslag saaes saaledes Sneglehuse og Cacaobønner at være i Omløb som Mønt; i Rom var Mønten paa Scipionernes og Cin- cinnatus’s Tid af Kobber, men alt som Rigdommen udviklede sig, Hk Rom Mønt af Sølv og senere af Guld, og i de af Romerrigets Vrag opstaaede Europæi- ske Stater havde de første Mønter været af Sølv, og Guldet havde først viist sig sammen med en vis Grad af Velvære og Overflod. Heraf har man udledet, at Sølvet kan være brugeligt for lidet fremskredne og lidet vindskibelige Folkeslag, men at de rige Folkeslag udelukkende bør holde sig til Guldmønten og kun bruge Sølv til Skillemønt, der gaaer for en større Navneværdi end dens virkelige Værdi og ene og alene bruges til Udfyldning eller til Betaling af smaa Summer, omtrent som Tilfældet nu er i England. Disse tvende Anskuelser have hver sin agtværdige Side. Hvad der har skadet Sølvet, er, at de, som i de sidste Aar have villet haandhæve det i Omløbet ved Siden af Guldet, vare Tilhængere af den dobbelte Mønt-