Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

viisning være færdig og Enhver være vænnet til at betegne eller vurdere Korn, Viin, Jern, Klæde i nye Napoleon- dorer, Sovereigns eller Imperialer, der alle vilde være lig 10 Grammer Guld. Man bør ikke overdrive Almeen- hedens Begavelse, men endnu mindre gjøre den den Uret at ansee den for dum; naar den modsætter sig en gavnlig Nyhed af det Slags, hvorom der her er Tale, er det ikke af Mangel paa Begavelse, men snarere af Mage- lighed eller Dorskhed, og saasnart den fornemmer Sporen, bliver den rask og virksom. Bliver den nødt til at lære Et og Andet, tilegner den sig det meget snart. Da man skulde gaae fra Foden over til Metren, fra Marken til Kilogrammen, fra Arpenten til Hec- taren, fra Pæglen til Hectolitren, var dette en ligesaa udpræget Forandring som 20-Francstykkets til 10 Gram- nier Guld, vi da havde at gjore i Frankrig. Overgan- gen foregik ikke desmindre med stor Lethed fra det Oieblik, da Loven havde paabudt den; de arbejdende Classer modsatte sig den ikke mere end de andre bleve paa ingen mulig Maade tilbage. Det er her Stedet at drøfte et Emne, der vedkom- mer Spørgsniaalet om den dobbelte Møntfod, uden dog at være identisk med det. Der fattes ikke Perso- ner, som uden at miskjende de Egenskaber, hvorved Guldet anbefaler sig, modsætte sig den udelukkende An- vendelse af et eneste Slags Metal, som kun kunde være Guldet. De fremhæve, hvad der nok kan fortjene at komme i Betragtning, at begge de ædle Metaller have viist sig skikkede til at udføre Møntens Hverv, og at det for begges Vedkommende er en Tjeneste, de have