Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

87 lige Folkeslag i Brug værende Mønter eller deres simple Multipla eller Undermultipla, og man inaatte derfor, hvilken den nye Mønt saa end blev, naar man vilde vide hvad en Sum i de gamle Penge vilde udgjøre i de nye, være nødt til at tye til en Tabel. I en vis Tid, som dog ikke vilde blive lang, maatte enhver Handlende have en saadan Tabel i sin Lomme eller paa sin Pult, men det maatte han ligesaavel med 25-Francstykket eller de forskjellige Multipla af 5-Francguld stykket som med 10 Gramstykket, og inaatte det i London, hvis 25 Francstykket gjordes til den nye Sovereign, og i New York, hvis man slog en ny Dollar paa 5 Francs, og saaledes vilde det gaae paa alle andre fremmede Steder, naar man vilde omskrive en ældre Handelsoperation i de nye Penge. Vistnok kunde man undtagelsesvis i Paris og Frankrig under Forudsætning af, at 25 Francstykket gik af med Soiren, undvære Tabellen; men vi Fransk- mænd bør dog indrømme, at dette ikke er nogen inter- national Grund. Ved nærmere Overveielse sees det altsaa, at man, undtagen i Frankrig, ikke vilde have større Bryderi i det ene Tilfælde end i det andet, jeg mener med 10- Gramstykket end med 25-Francstykket. Men det er af Vigtighed at lægge Mærke til, at ved alle nye Om- sætninger, hvor Alt vilde foregaae i nye Penge uden Hensyn til de gamle, vilde man ikke behøve at gjøre Regnestykker eller tye til en Tabel. Endvidere vilde disse nye Omsætninger skee hver Dag og Omskrivningen af de ældre snart kun være en Undtagelse. Efter nogle faa Dages eller Ugers Forløb vilde Almeenhedens Under-