Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

86 i Møntstederne i de Forenede Stater, og man frigjør sig derved for Udgiften til Prægningen af de store Summer i Guld og endog i Sølv, som man skal sende til Europa. 1860—61, et Aar, der i saa Henseende var over et Middelaar, brugtes den her omtalte Stempling til en Guldbarremængde af en Værdi af 20,015,163 Dollars (over 100 Millioner Francs), om der end ved Siden heraf udmøntedes over tre Gange saa meget ædelt Me- tal, nemlig 60,693,237 Dollars eller over 300 Millioner Francs. I dét Hele taget har Probeerbureauet i New York fra første Færd og til Juni 1864 saaledes be- handlet en Guldmængde til en Værdi af 133,113,362 Dollars (670 Millioner Francs) og en Sølvmængde af en Værdi af 1,731,255 Dollars, eller 8,700,000 Francs. Føies hertil Stemplingen i den store Mønt i Philadelphia og de andre, trindt om i Republiken spredte Mønter i samme Tidsrum, faaer man en samlet Sum af 181,043,751 Dollars eller ovei' 900 Millioner Francs i Guld og 2,894,344 Dollars eller henved 15 Millioner Francs i Sølv. Nogle modsætte sig Vedtagelsen af en Guldmønt paa 10 Grammer, eller som var et andet simpelt Mul- tiplum af Grammer, fordi den vilde være altfor af- vigende fra de nu i Brug værende Mønter; den vilde, sige de, hverken have Lighed med Napoleondoren, So- vereignen, Frederiksdoren, den Hollandske Ducat, den Russiske Imperial eller den Americanske Eagle. Gan- ske rigtig; men denne Indvending, som man finder saa vigtig, er det kun i saare ringe Grad. Man maa vælge hvilkensomlielst ny Mønt, man vil, saa vil den mere eller mindre afvige fra de forskjellige, hos de forskjel-