Energi Og Arbejde
Paa Grundlaget Af Et I Konstruktørforeningen Afholdt Foredrag

Forfatter: C. Hansen

År: 1900

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 58

UDK: 531.4

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
INDLEDNING. ? § 1. Et Legeme siges at være i Hvile, naar de * Smaadele, Molekyler, hvoraf det bestaar, ikke for- andre deres Plads i Rummet. 3 Et Legeme siges at være i jævn retlinet Bevægelse, naar dets Molekyler forandre deres Plads i Rummet J saaledes, at Molekylerne derved i ligestore Tidsforløb beskrive rette, ligelange og parallele Linjer. Længden af en saadan Linje kaldes Molekylets eller Legemets Hastighed, naar den er beskrevet i en Tidsenhed, ■ f. Ex. et Sekund, et Minut, en Time o. s. v. ■ Et Legeme siges at være i jævn omdrejende Be- ■ vægelse, naar dets Molekyler forandre deres Plads i Rummet; men ikke deres Afstande fra en fast ret Linje, Omdrejningsaxen, og Molekylerne derved be- skrive i ligestore Tidsforløb Cirkelbuer, som i Grade- antal ere lige store. Længden af den Cirkelbue, et bestemt Molekyl beskriver i Tidsenheden, kaldes Molekylets (ikke Legemets) Hastighed, medens Længden af den Cirkelbue, der beskrives af et Molekyl, hvis g Afstand fra Omdrejningsaxen er lig en Længdeenhed, kaldes Legemets Vinkelhastighed. g . »