ForsideBøgerBygningssnedkernes Aktieselskab

Bygningssnedkernes Aktieselskab

År: 1924

Forlag: Bog- og Papirhandelen Fremad. Dansk Andels-Trykkeri og Papirvarefabrik

Sider: 51

UDK: 061.5(489) Byg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
:....Bygningssnedkernes aktieselskab er startet den 11. flugust 1899, dets i : Oprindelse er ikke, hvad jo ellers er mest almindeligt ved saadanne ;.....i Forhold, Frugten af længe forud lagte Planer, der er maalt og vejet, tænkt og plejet gennem alle de Stadier, man forud kan tænke sig, Sagen vil gennemgas, tværtimod, Selskabet kom til Verden som en øjeblikkelig Nødhjælp uden nogen klare Forestillinger om dets fremtidige Virkemaade. Den direkte Aarsag til Selskabets Start var en heftig økonomisk Kamp, hvor to stridende Parter, Arbejder og Arbejdsgiver, truede hinandens Eksistens og organisatoriske Værn mere end nogen sinde. Den danske Arbejderbevægelse havde nu mere end et kvart Aarhundrede bag sig. Den negative Agitation, Vækkelsesperiodens første Afsnit, var for en stor Del Byarbejdere, navnlig indenfor de gamle Haandværksfag, et over- staaet Stadium. Realiteternes Tid var inde, de lyse Forhaabninger, man nærede til den nye Bevægelse maatte udløses og omsættes i faste Former. Krav om Realiteter havde i den forløbne Tid aflejret sig i Form af nye Retskrav om firbejdsvilkaarene og en højere Levefod for de værdiskabende Masser i Samfundsfunktionerne. Enkelte af Arbejderbevægelsens store Tænkere havde jo netop i Koope- rationen set det virksomste Middel til Omformning af Samfundet og paa Arbejderbevægelsens allerførste Stadium var Oprettelsen af de saakaldte Pro- duktionsværksteder i Virkeligheden et til Tider ikke helt ufarligt Kampmiddel for Modparten under Datidens primitive Kampmetoder. Da den nye Bevægelse saaledes var naaet frem til at sætte sine Spor, ikke alene om Lønvilkaarene, men om Medbestemmelse i Almindelighed, følte Arbejdsgiverne sig selvsagt mere og mere opskræmte, og der er vel ingen Grund til at undre sig over, at det kostede svære Kampe at afryste