Bygningssnedkernes Aktieselskab

 Til Poulsens Efterfølger valgtes Carl Meyer. De uhyre vanskelige Forhold Meyer gik ind til, gør ham imidlertid hurtig træt og ked af Ledelsen, og allerede 9. April 1910, altsaa efter godt 2 Hårs Forløb, trækker han sig tilbage, og i hans Sted vælges Carl Møller. Umiddelbart derefter trækker Selskabets udmærkede Værkfører Jens Christoffersen sig tilbage for at over- gas til selvstændigt Erhverv. TRANGEN TIL UDVIDELSE AF DEN KOOPERATIVE IDE Det er ret almindeligt, at de mest udprægede Venner af den kooperative Tanke med en vis Stolthed peger paa, at de af Arbejderne selv oprettede Produktionsforretninger alle er indstillet paa at tage Konkurrence op med den almindelige kapitalistiske Samfundsproduktion, og dog gennemgaaende byder deres Arbejdere noget bedre firbejdsvilkaar, samtidig med at de virker som en vis Regulator for den desto værre altfor planløse private Produktion, baade hvor den vilde Konkurrence trækker nedad eller i Jobbetiden opad. Det siger dog sig selv, at Ideen i sit inderste Væsen maa stikke dybere, og at de saaledes anførte Betragtninger kun kan være Udtryk for Overgangs- teorier, og at Tankens inderste Væsen maa være den, selv engang at kunne beherske Samfundsproduktionen. Netop overensstemmende med hele denne mere omfattende Tankegang, er det interessant at iagttage, hvilke Tanker og Ideer der har været oppe ogsaa imellem Byggefagene paa Bevægelsens første Stadier. De under Lockouten 1899 af Fagforeningerne oprettede Produktions- virksomheder var som bekendt ikke begrænset til Bygningssnedkerfaget alene. Som nævnt er Bygningssnedkernes Aktieselskab stiftet den 11. August, men allerede den 10. Juli har Murersvendene startet et ganske tilsvarende Selskab, og umiddelbart efter Bygningssnedkerne fulgte Tømrerne, der fra 29. Septem- ber s. A. binder an med ganske den samme Opgave. fillerede den 8. November 1901, altsaa godt 2 Rar efter at disse Byggefag har startet deres egne Produktionsforretninger, afholder de 3 Selskaber, netop