ForsideBøgerBygningssnedkernes Aktieselskab

Bygningssnedkernes Aktieselskab

År: 1924

Forlag: Bog- og Papirhandelen Fremad. Dansk Andels-Trykkeri og Papirvarefabrik

Sider: 51

UDK: 061.5(489) Byg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
tø Fabriken, det største Antal er til de fleste Tider spredt ud over Byen og andre Steder, hvor de forskellige Byggeforetagender ligger, hvad naturligvis bevirker, at de er vanskelige at samle alle under ét. Egentlig er et Bygningssnedkeri paa mange Omraader et utaknemligt Hverv at betjene bl. a. ved det Højtryk, der som Regel hviler over Produktionen. Et Byggeforetagende skal i vore Dage, ikke mindst for Snedkernes Vedkom- mende, være færdigt med en for udenforstaaende sikkert uforstaaelig kort Frist. Selv store Bygningskomplekser, hvor der af Hensyn til den korte Tid, der er levnet til Snedkerarbejdet, maaske skal sættes ind med op imod et halvt Hundrede Snedkersvende og til enkelte Tider oftest meget mere, kan man som Regel højst regne med 5—6 Ugers Arbejde for den store Stab, kun ganske faa bliver derefter tilbage til Færdiggørelse af det resterende Arbejde. Ht disse forcerede Forhold, der kræver, at en saadan Virksomhed skal mobilisere en stor Stab af Folk, der som oftest ikke kan flyttes hen paa andre Foretagender, skaber Vanskeligheder baade for Forretningen og naturligvis navnlig for Hrbejderne, er den Slags indre Sorger, som de, der lever paa Afstand, ganske naturlig ikke gør sig Forestillinger om. DET INDRE LIV Et af de Spørgsmaal, man kan tænke, vil paatrænge sig den, der har vist os den Velvilje at læse hosstaaende lille Oversigt over Selskabets Virksomhed gennem de 25 Aar, vil sikkert være: „Hvorledes har man egentlig klaret sig gennem de Interessemodsætninger, der dog uundgaaelig maa opstaa mellem de mange Mennesker, der beskæftiges paa en Fabrik som denne, ikke blot Snedkersvendene, som er Ejer af Forretningen, men firbejdsmænd, Kuske, Maskinsnedkere m. m.“ Et Spørgsmaal som dette er jo saare nærliggende netop paa en Tid, hvor Modsætningsforholdene mellem Arbejder og Arbejdsgiver ofte er yderst spændte. Ht man saadanne Steder kan undgaa de almindelige Opgør, der giver sig Udslag i de store Kampe, Strejker eller Lockouter, kan vel til Nød förstaas, men gennem disse genspejles jo dog kun en mindre Del