Erhard Kogsbølle
Et Bidrag Til Den Danske Ølindustris Historie

Maj 1906. BRYGGERITIDENDE. 3. lunde godt 01, og hvor han ikke tillige behøver at være en dygtig Handelsmand; Produktet sælger sig saa at sige selv; dette gælder i hvert Fald om GI. Carlsberg, saalænge J. C. Jacobsen fører Rege- geringen. De næste 25 Aars Periode faar i teknisk Henseende sit Hovedpræg ved Indførelsen af mit Gærrendyrkningssystem (Udvalg og Rendyrkning af den bestemte, ønskede Race). Faa Aar efter Jacobsen's Død er Konkurrenceforholdene mellem de rivaliserende Bryggerier bievne skarpt tilspidsede; der stilles større og større Krav til Forretningsdygtighed. Det bliver en hel Kunst at sælge Øllet; denne Kamp sluger In- teressen. Det bliver endvidere Sammenslutningernes Tid; paa den ene Side mellem Arbejderne, paa den anden mellem Arbejdsgiverne. Bryggerierne søger at skaffe sig lidt Ro ved Afslutning af Karteller og Trusts. Arbejderforhold og Forretningsliv antager kort sagt i denne Periode helt nye Skikkelser. Jacobsen, som døde i 1887, fik kun lidt at se deraf, og hvad han saa, behagede ham ikke. Ogsaa Kogsbolle, som oplevede det Hele, følte sig trykket deraf. Efterat han havde forladt Carlsberg, tilbragte han sammen med sin Familie en længere Tid paa Rejser i Udlandet. Ved sin Tilbagekomst købte han Holte-! gaard, hvor han indførte en Række Forbedringer saa- vel paa Jorden som paa Bygningerne. Han elskede ligesom sin Hustru Selskabelighed, og de førte pna Holtegaard som ogsaa tidligere paa Carlsberg et me- get herskabeligt og gæstfrit Hus. Medens han boede paa Holtegaard, havde han den Sorg at miste hende. Børn havde de ikke, men en Plejesøn og en Adoptiv- datter; den sidstnævnte var kort efter Opbrudet fra Carls- berg bleven gift med Prof. Wiedemann i Erlangen, og Plejesønnen, nuværende Brygger Vallø i Svendborg, op- holdt sig for sin Uddannelse dels i København, dels i Ud- landet. Det blev saaledes med Aarene mere og mere ensomt om Kogsbølle. Holtegaard slugte den største Del af den Formue, han havde erhvervet sig, og bragte ham mange tunge Timer, og da hans Interesse for Landvæsenet ogsaa tabte sig, solgte han den største Del af Ejendommen; kun en lille Del af Jorden ned- ad mod Tryggeröd beholdt han tilbage. Her byggede han sig en beskeden Bolig og en lille Fabrik „Holte- gaards Fabriker", der væsentlig bestod af et Over- gæringsbryggeri; han fremstillede her dog ogsaa Maltextrakter og Likører; men sin Hovedindtægt havde han af Hvidtølfabrikationen. Han trak sig nu næsten fuldstændig tilbage fra al Selskabelighed og blev med Aarene en i høj Grad ensom Mand. Hver Vinter besøgte jeg ham et Par Gange og har saaledes tilbragt mangen Søndag Eftermiddag hos ham. Han var til det sidste den samme sirlige Mand med de hurtige Bevægelser og det nervøse Væsen, dog med større Ro end i Carlsberg Perioden. Om denne store Arbejdstid talte han gærne. Jeg fik bestandig større Respekt for denne ensomme Mand, der, efterat lian havde staaet som en af vort Lands fejrede Fa- brikherrer og indtaget Stillingen som Kompagnon ved Siden af en J. C. Jacobsen, derpaa fik Verdens Om- skiftelighed ret at prøve, og som derefter havde For- stand og Kraft nok til igen at optage sin gamle Gær ning, ogsaa da det- kun kunde blive i et lille Land- bryggeri. Kogsbølle havde, som ovenfor berørt, aldrig havt noget stærkt Helbred; i det sidste Aar af sit Liv led han af en Nyresygdom, denne tog til, og han lagde sig derfor ind paa en Klinik i København. Her døde han efter et kort Sygeleje noget over 72 Aar gammel. Efter hans Ønske foregik Begravelsen i Stilhed og uden Tale. Der var dog en Rigdom af skønne Kranse paa hans Baare, og mange sendte ham den Dag en taknemlig Tanke. AXEL HOFF, VESTERBR06A0E 41 C. TLF 2316 Carlsberg Laboratorium, Maj 1906.