Erhard Kogsbølle
Et Bidrag Til Den Danske Ølindustris Historie

2. BRYGGERITIDENDE. Maj 1906. Konstruktion saa væsentlige Mangler, at det ikke kunde vinde Indgang i Praxis. Kogsbølle kom herved ind paa at anstille Forsøg med Kassemaltgøreri. Paa samme Tid arbejdede Galland med den samme Tanke i Fran- krig og indrettede et lille Maltgøreri efter dette System i Nancy. Jacobsen fulgte alle disse Forsøg med In- teresse, og da han i 1877 besøgte sin Ven Gruber i Strassburg, benyttede han her Lejligheden til at sætte sig ind i det Kassemaltgøreri, som var indrettet j dennes Bryggeri efter Galland's Metode. Strax efter sin Hjemkomst begyndte han i Forening med Kogsbolle paa Forsøg i det Store i den Retning, og i det føl- gende Aar blev Loftsmaltgøreriet paa det gamle Bryg- geri omdannet til et Kassemaltgøreri. hvorved den daglige Produktion kunde forøges fra 80 til 120 Tdr. Malt. Dette var af stor Betydning for Bryggeriet; thi dets Salg var i de senere Aar steget med rivende Fart, og var fremdeles i Stigning; i 1870 —71 var det 31,000 Tdr., men i 1877-78 lidt over 80,000 Tdr., og i 1880—81 82,000 Tdr. Fra 1878 begrændsede Jacobsen selv en Tid lang ved kunstige Midler Salget! Under saadanne Omstændighedererenhver Pladsbe- sparclse, der kan fritage for nye Byggeforetagender, og enhver Afløsning af Haandkraft med Maskinkraft af Vigtighed. Det er paa disse Punkter, at Betydnin- gen af det nye Maltgøringssystem ligger; som bekendt giver jo den gamle Fremgangsmaade mindst ligesaa godt Malt som den ny. Hvor meget der i det nye Anlæg skyldtes Kogsbolle’s og hvormeget Galland's Konstruktioner, har jeg aldrig kunnet udfinde, og det danske Patent, som Kogsbølle i 1878 udtog, giver in- gen Oplysning derom. Patentet bragte ham intet pekuniært Udbytte; thi udenlandske Konkurrenter be- mægtigede sig hurtig Markedet. Efterhaanden fik ogsaa Tromlemaltgøreriet en saadan forbedret Skikkelse, at det af mange blev foretrukket for Kassemaltgøreriet. Jacobsen viste paa forskellig Maade sin Paa- skønnelse af Kogsbølle's Dygtighed; i 1871 optog han ham saalcdes som Kompagnon i Forretningen, og i 1876 indførte han ham ved sin Side som Tilforordnet i Bestyrelsen af Carlsberg Laboratoriet. Dette Labo- ratorium hører som bekendt under Carlsberg Fondet. Jacobsen's Tanke med dets Oprettelse var den, at det gennem videnskabelig Forskning skulde bringe Resultater frem, som har Betydning for Ølfabrikationen; derfor bestemte han, at der i Bestyrelsen skal være en eller to Bryggerikyndige tilstede som Tilforordnede. Han og hans Kompagnon var de to første Tilforordnede, og de beholdt begge denne Plads til deres Dødsdag. Skønt Kogsbølle i Virkeligheden saa op til Jacobsen med Beundring og med Iver tog Del i den- nes Bestræbelser for at bringe Carlsberg op paa de store Højder, opstod der dog til Tider Spænding og Stridigheder imellem dem. Carlsberg har altid været et uroligt og for de fleste af os tillige et vanskeligt Farvand. Dette indvirkede paa Kogsbølle-, ogsaa vi, som skattede ham højt, mindes, at han til Tider ikke var let at omgaas. Han havde store Vanskeligheder at kæmpe med, og hans nervøse Sind og ofte svage- lige Helbred gjorde det ikke lettere for ham. Tilsidst blev Spændingen saa stærk, at han i Efteraarct 1881 opgav sin smukke og indflydelsesrige Stilling paa Carlsberg. J. C. Jacobsen ejede to Bryggerier; der har hid- til kun været Tale om det ældste af disse; det andet var taget i Forpagtning af lians Søn, nuværende Dr. phil. Carl Jacobsen. Begge disse Bryggerier blev 1882 forenede til det nuværende Gamle Carlsberg; Dr. Carl Jacobsen byggede sit eget Bryggeri, det nu- værende Ny Carlsberg. J. C. Jacobsen omtalte bestandig Kogsbølle med stor Agtelse, og det samme var Tilfældet med Kogsbolle om Jacobsen. Ligetil det sidste var Kogsbølle en kærkommen Gæst saavel paa Gamle som paa Ny Carlsberg. Samtidig med sin Gærning paa Carlsberg udfoldede han en ikke ringe Virksomhed paa den nærliggende Fabrik „Alliance". J. C. Jacobsen's Op- fattelse var, at 01 i Modsætning til Vin skulde drikkes fra Fad og ikke fra Flasker, og han havde meget imod Salg af Flaskeøl. Her som paa andre Punkter kom der Strømme op, der ikke havde hans Sympati, og for hvis Forretningsbetydning han manglede Blik. Det var Kogsbølle, som indsaa, at Bryggeriet maatte sikre sig imod, at dets gode Navn blev ødelagt der- ved, at en Del af dets Produkt kom ud i en slet Af- tapning. Vejen hertil var, at det selv garanterede sig en saa stor Del af Aftapningen som mulig. Hermed var i det væsentlige Ideen givet til Oprettelsen af „Alliance^ i 1870. De to første Ejere var Kogsbølle og Blad, den sidstnævnte blev Direktør. Under hans Ledelse voxede denne Anstalt efterhaanden op til en betydelig Størrelse. Hovedgærningen var Aftapningen af Carlsberg Lager- og Exportøl, i anden Linie kom Fabrikation af Soda- og Seltservand, af ringe Be- tydning var Fabrikationen af Likører. Siden knyttede Kogsbølle ogsaa et Bryggeri til denne Fabrik; men det bragte væsentlig kun Tab. Aftapningen voxede derimod stærkt i Aarenes Løb, men hverken Kogsbølle eller Jacobsen tænkte sig, at den Tid skulde komme, da den største Del af Bryggeriernes Produktion herhjemme og de fleste Steder i Udlandet skulde gaa ud som Flaskeøl. Nogle Aar efterat Kogsbølle havde forladt Carlsberg, trak han sig ogsaa tilbage fra „Alliance14 og solgte sin Part deraf. I Forvejen havde han stiftet to Legater, det ene for Carlsbcrgs, det andet for Alliances Arbejdere. For Farmacien viste han sin Interesse ved sam- men med andre Mænd at stifte „Fonden til det far- maceutiske Studiums Fremme“, og ved indtil 1891 at være Medlem af Fondens Bestyrelse". Kogsbølle havde arbejdet paa Carlsberg i noget over 25 Aar. Denne Periode er som sagt særlig betegnet ved Indførelsen af det pneumatiske Maltgøreri og af Kulde- maskinerne. Det er endnu den gode gamle Tid, hvor det er nok for Bryggeren, naar han kan lave nogen-