Den nuværende Crise i Agerbrug og Industri
og Midlerne til at raade Bod på samme.

6 saa vedvarende en Grise — der maa nødvendigvis være en almindelig Aar sag, der udstrækker sin Virkning paa samme Maade over hele Universet, paa en lige saa vedvarende Maade som selve Ondet. Jeg skal paavise, at denne domi- nerende Aarsag ikke er nogen anden end den, at man i vort Samfund Aar 1873 har opgivet at have Sølvet som Mønt, hvorved man har frembragt Mangel paa Guld. Denne Mening var det, at Goschen fremsatte for Manchesters Hand- lende, da han sagde til dem: „Hvad angaaer Grisens ved- varende Grund, da hidrører den fra Sølvspørgsmaalet og fra Guldets Fordyrelse.“1) Jeg hører strax, m. H., den ganske naturlige Indven- ding: „Men hvis det virkelig er Grunden — hvorledes kan det da være, at man ikke har indseet det før, da jo dog Crisen allerede har varet saalænge?“ Det kommer deraf, at man i Almindelighed bruger Møntstykkerne ligesom man indaander Luften eller drikker Vandet. De ere vel uundværlige, men man bruger dem uden at tænke paa „hvorfor“ eller „hvorledes“. Jeg er overbevist om, at de Allerfleste ikke tvivle det mindste om, at Pengene, iblandt alle de Ting, der ere nyt- tige for vor Existens, er den Gjenstand, som Folk bruge Paul Leroy-Beaulieu har i Revue des deux Mondes for 15. Mai tilskrevet Prisfaldet alle andre Aarsager end den, at Sølvet er faldet bort som Mønt, hvilken han ikke vil anerkjende. Han siger: „Verden udforskes nu bedre, — rigeligere Capitaler — „voxende Lethed for Omsætning — mere virksomme Actiesel- „skaber — Fremskridt i Industrien — Forbedringer m. H. t. „Transport“ og hvad veed jeg. Skulde man da ansee det for noget Nyt? L. B. veed lige- som vi, at disse Aarsager have existeret i lang Tid og dog ikke hindret en Prisstigning fra 1850—1873. Hvorfor frembringe de da nu et Prisfald? Det siger han ikke et Ord om.