Den nuværende Crise i Agerbrug og Industri
og Midlerne til at raade Bod på samme.

7 mest, og som følgelig er den nyttigste: fra Morgen til Af- tens Ende har næsten hver af vore Handlinger directe eller indirecte Hensyn til Penge. Vi kunne hverken spise eller sove uden Penge; man er næppe født, før Udgiften til Daa- ben kommer paa Tale; og er man død, saa tænkes der paa Begravelsesomkostninger. Frankrigs Finantsminister Magne har Ret, naar han forsikrer, at ethvert Spørgsmaal om Mønten interesserer alle Kredse i Samfundsvirksomheden: Handelen, Industrien, Agerbruget, Bankerne, Creditanstalterne, Ejendomsbesidderne ligesaa meget som enhver anden af Befolkningens daglige Fornødenheder. Man kjender ikke iblandt Publicum Møntens Væsen tilstrækkeligt, og heraf kommer det uden Tvivl, at der be- høves lang Tid til at erkjende Aarsagen til det Onde, hvoraf den lider, lang Tiel til at finde Lægemidlet derimod, og lang Tid, inden man bestemmer sig til at anvende det. Detgaar med Møntens Sygdomme omtrent som med de Sygdomme, der hidrøre fra daariig Luft; clet varer længe, inden man opdager den virkelige Aarsag, fordi man ikke lægger Mærke til Luftens Forhold. Lad os derfor haabe, m. H., at denne Ligegyldighed vil ophøre; det dreier sig om vort Velfærd, læg vel Mærke til det! og jeg er af samme Mening som den, de franske Ban- quiers udtalte i deres Andragende til Deputeretkammeret (April 1885): „Mønt-Spørgsmaalet staaer paa Dagsordenen i alle Lande; „Mono-Metallister*) og Bi-Metallister*) bekjæmpe hinanden; *) Mono-Metallisme er Principet i Lande, hvor alene Guldet er Mønt-Metal (som i Danmark); Bi-Metallisme er Principet, hvor baade Guldet og Sølvet bruges ved Siden af hinanden til Hoved- mønten (dobbelt Møntfod). Man kan vel i monomentallistiske