Den nuværende Crise i Agerbrug og Industri
og Midlerne til at raade Bod på samme.
Forfatter: Alph. Allard
År: 1888
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 68
UDK: 338.97. all gl.
Et Foredrag afholdt i Société Centrale D'agriculture de Belgique
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
„men uheldigvis føres Kampen mellem Theoretikere, og Folk
„af Faget have ikke ladet høre fra sig. Det er en bekla-
gelig Tilbageholdenhed og det er paa høie Tid at Ager-
brugere, Grosserere, Kjøbmænd og Fabrikanter tage Del i
„Forhandlingerne“.
Siden den Tid er der opstaaet Bevægelse allevegne og
paa engang. I Tydskland have 840 Landboforeninger nylig
paa Rigsdagen foranlediget en Afstemning, der sætter Sølv-
Spørgsmaalet paa Dagsordenen. I England har der dan-
net sig en indflydelsesrig Forening med det Formaal at
virke for Indførelse af Sølvfoden, i Spidsen for hvilken staaer
Mr. Gribbs, Directeur for „Bank of England“. I Frankrig og
i Italien har man nedsat Commissioner for at studere Mønt-
Crisens Udvikling. Jeg behøver neppe at tilbagekalde i
d’Hrr’s Erindring hvilke Anstrengelser der er gjort fra de
Forenede Staters Side i sin Tid for at fraraade os at be-
gaae de Feil i Mønt-Spørgsmaalet, under hvilke vi nu lide.
Man beskjæftiger sig saaledes overalt med Mønt-Spørgs-
maalet, blandt alle store Folkeslag næres der Bekymring
over de ved dette fremkaldte Forstyrrelser, blandt dem alle
er der en tydelig udtalt Bevægelse til Fordel for Sølvfoden.
Man maa sandelig — koste hvad det vil — snarest
muligt standse Nedgangen paa alle Priser og alle Værdier;
man maa sætte Arbejderen istand til at høste Frugten af
sit Arbeide og faa Fortjeneste; Arbeidsgiveren maa være
istand til at give en ordentlig Dagløn, Alle maa sættes
istand til at kunne opspare noget igjen, saa at Forbruget
Lande have Sølv til Skillemønt ved Siden af Guld som Hoved-
mønt, men derfor faar man ikke dobbelt Møntfod, da man kun
har Pligt til at modtage Skillemønt i begrændset Omfang (f. Ex.
hos os kun indtil 20 Kr). O: A