Den nuværende Crise i Agerbrug og Industri
og Midlerne til at raade Bod på samme.

23 Husk nu paa den enorme Sølvtærning (see Billedet foran), om hvilken det dreier sig. Fra det øieblik, da Sølvet ikke mere fandt sin tidligere Anvendelse som Møntmetal kunde det ikke mere deltage i den almindelige Ombytning og Udvexling og ikke som tid- ligere bidrage til den almindelige Ligevægt af Priser. Den tydske Sølvthaier, der altid gjaldt 3 Fr. 75 Ct., gjælder nu ikke mere end 2 Fr. 80 Ct., naar den passerer den tydske Grændse. De latinske Staters 5 Frcs. Stykke i Sølv gjælder ikke mere end 3 Frc. 75 Ct., naar det gaaer ud af det Land, i hvilket det er præget. Disse Sølvmønter, der endnu circulere med fuld Værdi indenfor hver af de respective Staters Grændser, skylde dette den Stats Garanti, hvis Præg de bære; hvis dette Præg, denne Garanti var trykt paa et Stykke Papir, vilde det følgelig virke paa samme Maade, aldeles ligesom anden Skillemynt. Alle de Sølvmønter, der før circulerede paa Grund af Ifølge hans Mening er Sølvets Værditab, naar det anslaaes til Guld, meget let at forklare: „Man finder for Tiden kun 43 „p. c. Guld imod 57 p. c. Sølv, medens man i 1855 fra Jordens „Skjød hentede 771/» p. c. Guld imod 221/’ p. c. Sølv.“ Han glemmer at sige, at man før 1855 fandt langt fra saa meget Guld; at fra 1830 til 40 Forholdet var 40 p. c. og fra 1820 til 30 endog knn 33 p. c. Guld istedetfor 77 p. c. i 1855. Han maa vide, at han vilde være i stor Forlegenhed med at forklare os, hvorfor Værdiforholdet mellem Gruid og Sølv indtil 1873 er vedblevet at være uforandret eller dog uden nogen føle- lig Forandring uagtet denne umaadelige Forskjel i Produc- tionen. Havde han berørt dette Punct, maatte han have erkjendt, at denne Stabilitet skyldes Bimetallismen; men det har han vel vogtet sig for!