Den nuværende Crise i Agerbrug og Industri
og Midlerne til at raade Bod på samme.

24 deres egen Værdi, er nutildags kun „Papirpenge“, „Sedler“ af Metal, thi de gaa kun indenfor den Stats Grændser, hvis Præg de bære, og skylde Statens Credit deres Værdi, men kunne ikke benyttes af en Stat til at betale en anden Stat med. Fra dette Øieblik maa alle Stater, der ønske Udlandets Credit, contrahere deres Laan i Guld, saaledes Ungarn, Italien o. m. a. Det fra de vestlige Lande bortjagede Sølv maa søge til de østlige Lande; vi ville strax faae at see, i hvor høi Grad denne umaadelige Omvæltning har forøget vore Ulykker. Medens saaledes Staterne anstrengte sig for at bortjage Sølvet, og derved formindskede Tallet paa de nyttige Mønter, Menneskeslægten betjener sig af, formindskedes imidlertid Udbyttet af Guldminerne i den Grad, at der med de mest overbevisende Tal er godtgjort en Mangel af c. 575 Millioner Francs aarlig, som Omsætningen kræver til sit Behov. Paa den ene Side tiltager saaledes Efterspørgselen og Trangen til Guld; paa den anden Side aftager Produktionen af Guld stadig. Hvis man ikke vil benægte al Logik, be- høves der ikke mere, for at frembringe Guldets Sjældenhed, Guldets Prisstigning, hvilket, som De veed. vil sige et al- mindeligt Prisfald, da Sølvet ikke længere bidrager til at holde Værdierne i Ligevægt. Allerede i 1883 holdt Mr. Goschen i London — altsaa i England, Monometallismens Sæde, — et Foredrag, i hvilket han udtalte den samme Tanke, der nu i 5 Aar har bekræftet sig- „Jeg deler afgjort den Mening,“ sagde han, „at Guld- „massens Formindskelse nødvendigvis har havt Indflydelse „paa Prisernes Dalen.“ Hvorledes skulde det ogsaa være anderledes? Have de to Metaller, Guldet og Sølvet, ikke været solidariske i