Den nuværende Crise i Agerbrug og Industri
og Midlerne til at raade Bod på samme.

25 lange Aarhundreder ved den fælles Anvendelse ? Danne de to ædle Metaller ikke tilsammen en universel Møntmængde? En aandrig Mand har sagt: „Der gives hvide Druer og „røde Druer, men begges Saft giver Vin. Saaledes have „vi ogsaa et hvidt Metal og et rødt Metal; af dem begge „præges Pengene. Tag et af dem bort, og alle Priser vil „omvæltes.“ Naturen har givet os Oxen og Faaret, og hele Verden benytter dem til sin Føde. Tænk Dem engang, at en urimelig Lov forbød at slagte Faar, vilde da ikke Oxekjød stige i Pris? Man har forbudt Brugen af Sølvet; hvem kan da undre sig over, at Prisen paa Guld stiger? Jeg har nu fremstillet for Dem, m. H., hvorledes det er gaaet til, at i 1873 Loven har sat Sølvet ud af Cours og hvorledes denne Lov har medført Formindskelse af den universelle Møntmasse, følgelig Guldets Stigning, hvilket vil sige et almindeligt Prisfald. Alle Priser faldt fra 1873 af, og i 1883 var det i Griennemsnit 35 til 40 %, et Fald, som fremdeles udvikler sig. Men nu har enhver Forretningsmand, han være Ager- bruger, Handlende, Industribruger, enhver Producent ikke andet Motiv til at producere, end Haabet om at kunne sælge for mere, end han giver derfor. Bastiat siger: „Ingen betvivler, at den personlige Interesse i at nyde en Fordel „er Menneskehedens store Drivfjeder.“ Men nu ere Priserne vedblevne at falde i Løbet af de sidste 10 Aar efter et hidtil ukjendt Forhold, og Producenten har i dette Tidsrum,