Den nuværende Crise i Agerbrug og Industri
og Midlerne til at raade Bod på samme.

29 vi først Agerbruget, Menneskehedens Amme. Eiendoms- besidderen ser sin Jords Værdi synke i samme Forhold som Jordens Producter synke i Pris. Forpagteren forlanger Ned- sættelse af sin Afgift, og tidt benytter han Leiligheden til at overdrive sit Tab. Der opstaaer altsaa en Kamp imellem Eier og Forpagter, og sluttelig nedsættes Afgiften, men Forpagteren indgaaer kun paa saa kort en Forpagtningstid som muligt af Frygt for yderligere Fald af Productpriserne. Men disse Priser vedblive at falde, de dække ikke længere Omkostningerne, Forpagteren tjener ligesaalidt som før, snart vil han endog komme til at tabe Penge. Prøver han paa selv at blive Kornhandler, for at undgaa at betale Mellemhandlerne, hjælper dette ham neppe, thi America og Indien bringe yderligere Forstyrrelse i Markedet ved at kaste deres Producter ind paa samme. Ligesom der altsaa — som før omtalt — er Hundreder af Milliarder, der stige i Værdi, saaledes er det her Hun- dreder af Milliarder tilhørende de Arbeidende, — Producen- terne — der lide Tab til Fordel for de Førstnævnte. Eien- domsbesiddernes og Forpagternes Tab formindsker deres Forbrugsevne, og saaledes angriber Ondet Handelsmanden, Fabricanten, Skibsrhederen, Grisen angriber hele Samfundet. Locale Hjælpemidler ere uvirksomme imod et saa almin- deligt Onde. Beskyttelseslove kunne mildne Smerten, ikke helbrede Ondet. Kornproduction er en Industri som alle andre, men med den Ejendommelighed, at Productionsprisen er næsten con- stant. Man kan ikke som i andre Industrier gjøre Regning paa en Forøgelse af Productet, eller Forbedring i Fabrica- tionsmethoden, eller nye Opfindelser i Retning af billigere Frembringelser. Naturen har selv fastsat Grændserne for den sandsynlige Productmængde i Agerdyrknings-Industrien.