Den nuværende Crise i Agerbrug og Industri
og Midlerne til at raade Bod på samme.

30 Desuden er Productionen langsommere end i andre Indu- strier, hvorved den lider mere under et Prisfald; og den kræver endvidere langvarige Forpagtninger, hvis ikke man vil lade Jorden blive udpint og altsaa aftage i Frugtbarhed; Agerdyrkeren høster først efter et længere Tidsrum det fulde Udbytte af sine Udgifter og sit Arbeide, hvorfor han slaaer af paa begge Dele, hvis han trues af Frygt for at maatte forlade sinGaard; han udfører i saa Tilfælde ingen nye Forbedringer og vedligeholder ikke de allerede anvendte. Men er det dog ikke en Overdrivelse altsammen? hører jeg nogle sige. Hvordan er det muligt, at Guldet skulde være steget i Pris, være bleven sjeldent, og efterspurgt? Vi see jo dog, at Banker og Sparekasser svømme over af den Mængde Guld, der ophobes deri og Rentefoden er jo lav. Der er altsaa Masser af Guld og ingen Mangel derpaa. Naar man spørger saaledes, forvexler man to væsentlig forskjellige Forhold: nemlig om Pengene benyttes til Kjøb eller til Udlaan. Man laaner Penge, naar man har Brug for dem til at opnaae en Fortjeneste. Kan Producenten ikke see sin For. deel, ikke opnaae en Gevinst ved at laane Penge og an- vende dem i sin Forretning, saa laaner han ikke, og derfor er Renten lav. Den ledige Capital, der udbydes til Laans, kan ikke finde Anvendelse, og strømmer derfor til Ban- kerne. Det er Tingenes egen Natur, og de store forgjæves Capital-Tllbud ere et kun altfor tydeligt Tegn paa, at den menneskelige Virksomhed aftager. Ikke alene Handel og Fabriksvirksomhed svækkes, men ogsaa Capitalisterne have Dag for Dag større Vanskelighed ved at anbringe deres Penge. Det er ganske mærkeligt, at endog oplyste Folk kunne see saa skjævt paa disse Forhold uagtet al deres Klogskab.