Den nuværende Crise i Agerbrug og Industri
og Midlerne til at raade Bod på samme.

31 Den Delegerede for Belgien til Mønt Conferencen i Paris 1881 bemærkede d. 7. Mai 1881 sammesteds: „Hvad angaaer „Englands Forhold til Indien, da er Handelsinteressen den „mest fremtrædende. Men det er ikke rigtigt, hvad der „paastaaes i denne Henseende, nemlig at Storbrittannien „lider Tab ved Sølvets Afskaffelse som Møntmetal. Coursen „i London paa Calcutta og Bombay er ganske sikkert faldet „betydeligt; men i Hovedsagen lider den engelske Handel „ikke Tab derved.“ Ja, baade Englændere og Indiere ere rigtignok af en ganske andeu Mening. Ostindien betaler aarlig 400 Millioner Frcs., der skulle svares i Guld til den engelske Regjering; men den indiske Regjering opkræver dem i Sølv, der er den eneste Mønt i Indien. Den indiske Regjering maa derfor kjøbe Guld, der er steget 25 °/0; den taber altsaa aarlig rent ud 100 Millioner Francs. Men den engelske Handel er i accurat samme Situation. Den sælger sine Varer til Indien og faaerSølv til Betaling. De Sølv-Rupee’er, den modtager, maa for at komme hjem til de engelske Kasser omvexles med Guld, og de engelske Handelsmænd maa ligesom den indiske Regering tabe den Sum, som Guldet er steget med, o: 25 °/0. Det engelske Handelskammer svarede derfor den Com- mission, der var nedsat for at undersøge Grundene til Han- delens Aftagende, at Aarsagen til Grisen var det alminde- lige Prisfald, somforaarsagedes af den usædvanlige Efter- spørgsel efter Guld, og den Vanskelighed i Handelsfor- holdene, der siden Sølvets Prisfald var opstaaet ligeov erfor de Lande, hvor Sølvet har fri Cours som Mønt.