Den nuværende Crise i Agerbrug og Industri
og Midlerne til at raade Bod på samme.

Forfatter: Alph. Allard

År: 1888

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 68

UDK: 338.97. all gl.

Et Foredrag afholdt i Société Centrale D'agriculture de Belgique

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 78 Forrige Næste
37 Tid og med god Grund beskjæftiget sig med det Spørgs- maal, indtil hvilken Grad de havde at befrygte Indførselen af americansk Korn til England. „Globe“ i London svarer saaledes herpaa: „Der viser sig stedse tydeligere Tegn til, „at Angriberne i den store Kamp mellem americanske og „engelske Producenter ville komme til at lideligesaa meget „som deres Modstandere. Stemmer fra the far West ud- „tale, at Korndyrkningen ikke længere er lønnende, og: „at den americanske Agerdyrker er ifærd med at see sig „om efter en mere productiv Cultur. Det er usandsynligt, „at americansk Korn for Fremtiden vil naae høiere Priser „i Europa, da enhver Prisstigning fører Overskudet af in- „disk Korn paa Markedet, hvorfor den americanske Far- „mer tænker, at Korndyrkningen til Salg maa ophøre.“ Det er en alvorlig Efterretning, m. H.! thi den viser os tydeligt, at den Forvirring, der nu i adskillige Aar er bragt ind i vort Møntsystem allerede har havt til Følge, at Korndyrkning til Salg fra Europa og selv fra America er bleven flyttet til Indien. Denne alvorlige Kjendsgjerning vil forklare Dem til- strækkeligt, hvorfor alle tydske Landmænd ere bievne Til- hængere af den dobbelte Møntfod (Bimetallister) og hvorfor 840 Landboforeninger nylig have rettet ligelydende Andra- gender til den tydske Rigsdag, for at begjære Bimetallis- mens snarlige Gjenindførelse i Tydskland. Her møde vi imidlertid en Indsigelse: „Hvis vi ogsaa „oversvommes med fremmed Korn“ — siger man — „er „der ingen Ulykke heri, thi vi betale det jo med andre Pro- fileter! Vel ere Forholdene bievne noget forstyrrede, men „kun for en Tid, og vi har ikke nogen Grise, der formind- „sker National-Velstanden; taber end Agerbruget, saa pro- mterer Industrien!“