Den nuværende Crise i Agerbrug og Industri
og Midlerne til at raade Bod på samme.

64 med den bedste Villie ikke kunne afskaffe Sølvet som Mønt- metal, da de ikke kunne finde Kjøbere; men jeg skal til- lade mig at omtale de andre store Stater, og vi ville da see, at de alle synes at erkjende Rigtigheden af mine Paa- stande. I Tydskland har Rigskantsleren, der først har und- fanget Tanken om tydsk Monometallisme, allerede ved mange Lejligheder udtrykt Tvivl med Hensyn til Følgerne af denne Reform. Veel at tale om dette Guld, som hele Verden efterstræber, og som det tydske Keiserrige ikke har tilstrækkeligt af for at erstatte det Sølv, som det nu i 15 Aar forgjæves har søgt at skille sig af med, brugte han det Udtryk: „Jeg frygter virkelig for, at Dynen er for smal.“ Den bekjendte Dr. Soetbeer, en af Fædrene til Mono- metallismen i Tydskland, udtalte nylig i „Hamburger Børsen- halle“ de alvorligste Tvivl; saaledes siger han: »Alle ere enige om, at den Situation, i hvilken Møntfbrholdene be- finde sig siden 1876 og i hvilken de synes vedblivende at ville være, er i høi Grad skadelig for de almindelige økonomiske Interesser: Hjælp er paatrængende nødvendig, og selv om der fordres store Offre, vil den ikke kunne betales for dyrt.« Det synes saaledes ikke, at Monometallismen har gjort Tydskerne synderligt lykkeligere; jeg tænker heller ikke, det danske Folk har spundet Silke ved samme. I England er det værre endnu. For 3 eller 4 Aar siden har Underhuset beskjæftiget sig med Grisen og nedsat en Commission, der skulde undersøge Grunden til Handelens Tilbagegang (commission on depression of trade). Denne Commission arbeidede i 2 Aar, lod trykke 2 tykke Bind, fulde af Undersøgelser, og endte med at ansøge Dronningen