Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

VI. Det etiske Onde. 83 dette Omraade hverken sat den Kraft eller den Kløgt ind, som Menneskeslægten har anvendt paa saa mange andre Om- raader. Man har ladet sig nøje med at hensætte slige Indi- vider i et »Tugthus« og give dem Anvisning paa et Helvede i den anden Verden. Den Kunst og den store, taalmodige Menneskelighedsfølelse, som ene kan overvinde de Hindringer, der her kunne foreligge, er endnu kun i sin Vorden. VIL Velfærdens Teori. 1. I de tre nærmest forudgaaende Kapitler have vi be- skæftiget os med Etikens Grundlag. Vi gaa nu over til en nøjere Fastsættelse og Belysning af Principet for Etikens Indhold. Til det Grundlag, hvoi’paa vi her have stillet os, svarer, som tidligere vist (III, 10—15), kun ét saadant Princip, nemlig Velfærdsprincipet. Det giver det almindelige Svar paa det Spørgsmaal: hvad er det gode? Man har af misforstaaet idealistisk Interesse ofte- overset, at det godes Begreb er et rent formelt Begreb, og har drevet en vis Kultus med det, uden at give nogen nærmere Bestem- melse deraf. Det sande gode, mente man, maa være det i og for sig gode, hvis Værdi ikke afhænger af noget andet. Men hvad er det, dei' har sin Værdi i sig selv? Hvilket Indhold tilfredsstiller denne Betingelse? Som tidligere udviklet maa dette Spørgsmaal besvares for- skellig paa de forskellige etiske Standpunkter. Naar en uinteresseret og universel Sympati er bestemmende for den etiske Vurdering, kan kun det være godt, der bevarer og for- højer bevidste Væseners Velfærd, forøger deres Lyst eller forminsker deres Smerte. Enhver Handling, som virker i denne Retning uden at medføre fjernere Virkninger i modsat Retning, er dermed retfærdiggjord enhver Handling, om hvilken det modsatte gælder, er forkastelig. 6'