Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

84 VII. Velfærdens Teori. Etiken arbejder her kun videre paa, hvad der fra Natu- rens Haand er indledet. Ti i det stoi’e og hele er Lystfølelse knyttet til sund og naturlig Brug af Kræfterne og til det, der bevarer og fremmer Livet, Ulystfølelse til det modsatte. Smerte er Tegn paa begyndende Opløsning af Livet.*) Naar Etiken vurderer vor Villen og Handlen efter den Grad, i hvilken Lyst derved kommer til at sejre ovei’ Smerte, arbejder den — formedelst den nøje Sammenhæng mellem Lyst og Liv, Smerte og Død — paa Udviklingen af det menneskelige Liv, de menneskelige Evner og Kræfter i saa rigt Maal og paa saa harmonisk Vis som muligt. De etiske Problemer angaa derfor ogsaa Vurdering af de enkelte Øjeblikkes Lyst og Smerte i Forhold til Individets Livshelhed og af de enkelte Individers Lyst og Smerte i Forhold til Slægtens Livshelhed. Kun saa vidt denne Vurdering er mulig, kan Vurderingen af Villies- akter og Handlinger begrundes, og har den etiske Handlen et bestemt Indhold. Enhver Villiesakt og enhver Handling er som en Sten, der kastes i Vandet; Bevægelsen forplanter sig i større eller mindre Kredse, og Vurderingen beror paa, hvor- ledes Handlingen griber ind i bevidste Væseners Liv og Følelse. Lige som den teoretiske Videnskab forklarer et Naturfænomen ved et andet, saaledes vurderer Etiken den ene Følelse ved andre Følelser: den Tilfredsstillelse, som den handlende føler ved eller opnaar ved sin Villen og Handlen, er kun at kalde ubetinget god, naar Handlingens Virkninger ikke gribe forstyrrende ind i andre Væseners Lystfølelse. Ethvert saadant Indgreb kræver Retfærdiggørelse ved at paa- vises som nødvendigt Middel til en saa meget des større Velfærd for den lidende selv eller andre. Velfærd er en varig Tilstand af Lystfølelse. Den kan maaske kun vindes ved en. Udviklingsgang, der fører gennem Smerte og Savn; men den er det Maal, for hvis Skyld Smerte og Savn udholdes. Man behøver ikke at være Optimist for at anerkende Velfærd som Etikens objektive Princip. Ti dermed siges aldeles intet om, hvor let det er at naa Maalet, eller i hvilken Grad det i det hele taget er muligt at naa det. Der- ) Psykologi, p. 315—318.