Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

VIL Velfærdens Teori. 85 som Pessimismen skulde have Ret, dersom al Lystfølelse, al Lykke var en Illusion, og smertelig Brynde og Trang det inderste i os alle*), — saa vilde dog dermed Velfærdsprin- cipet ikke omstyrtes. Det vilde da blive Opgaven at bringe saa megen Lindring som muligt, og saadan Lindring vilde da være al den Velfærd, der kunde opnaas. Kun fra et absolut asketisk Standpunkt, det vil sige et saadant, som vilde hævde, at Smerte i sig selv og i al Evighed var bedre end Lyst, kan Velfærdsprincipet bestrides. Men et saadant Standpunkt kan heller ikke gennemføres; selv Asketen plager kun sig selv og andre for at frembringe større Goder derved. Enhver etisk Tankegang fører tilsidst ud til et Punkt, hvor den sidste Grund til en Handlings Billigelse viser sig at være, at der paa et eller andet Punkt i Verden frembringes Lyst eller tilintetgøre« Smerte. Som allerede tidligere bemærket (III, 11), skyldes Mod- standen mod dette Princip for en Del Misforstaaelser, som Ordene have voldet, og jeg bruger hellere Ordet »Velfærd« i Stedet for »Lykke« eller »Nytte« for at undgaa saadanne Misforstaaelser. — Ved »Lykke« tænker man ofte paa noget tilfældigt og udvortes. »Lykke kaldes det«, siger P. E. Müller i sin »Synonymik«, »naar et Gode vedei’fares os, som vi ikke selv kunne bevirke«. Det er en saadan indskrænket og ud- vortes Betydning af Ordet, der gør det uskikket til Betegnelse for det, som her menes. Her skal jo foreløbig ingen Art eller Grad af Lystfølelse udelukkes; Rangforordningen mellem de forskellige Lystfølelser kan først fastsættes ved de følgende specieliere Undersøgelser. —Ved. »Nytte« tænker man let kun paa hvad der er blot Middel for noget andet, altsaa ikke har Værdi i sig selv. Det er et Forretningsudtryk og skurrer i manges Øren, blot fordi det ikke er højtideligt nok**). Men *) Se om denne Lære Psykologi p. 329—332. **) Til højtideligt Brug have vi det gamle danske Ord »Gavn«. Ordet Nytte kom fra Tyskland. »Idet Gavn sjeldnere hørtes i daglig Tale, fik det en desto almindeligere og hæderligere Betydning, og Præsten brugte det paa Prædikestolen«. (P. E. Müller). Naar Jesus siger: »Hvad gavner det et Menneske, om han vinder den hele Verden, men tager Skade paa sin Sjæl«, saa vilde det, i Følge P. E. Miiller, ikke have været