Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86 VII. Velfærdens Teori.
idet man med overspændt Indignation vender sig bort fra
denne jevne Prosa, kommer man let til at overse, at det »at
have Værdi i sig selv« ikke kan betyde andet end at være
umiddelbart Middel til en Følelsestrangs Tilfredsstillelse. Som
sidste Maalestok genfinde vi stedse et eller flere bevidste
Væseners Lyst og Smerte. — Med Velfærd mener jeg den
»sande« Lykke eller den »sande« Nytte, overladende til de
følgende Afsnit nærmere at paavise dens Betingelser.
2. Men Velfærdens almindelige Begreb indeholder nogle
Vanskeligheder, som vi allerede her maa fremdrage.
Kan en varig Tilstand af Lystfølelse ikke naas paa meget
forskellige Udviklingstrin og ad meget forskellige Veje? »Sand«
eller rettere virkelig Lykke kan jo ikke betyde andet end
fuld Tilfredsstillelse af al den Trang, der kan føles. Og den
Trang, man føler, retter sig efter den Natur, man nu én Gang
har. Maa da den enes Velfærd eller Lykke ikke være lige
saa god som den andens, da de jo hver for sig ikke kunne
naa videre end at faa Tilfredsstillelse for deres Trang, og den
ene naturligvis ikke behøver Tilfredsstillelse for en Trang, som
ikke han selv, men den anden har? Hvorledes kan da Vel-
færdsprincip et afgive Maalestok for Vurdering af Lystfølelserne
paa de forskellige Trin og hos de forskellige Væsener?
Og for det andet. Fører Udviklingen af de menneskelige
Evner og Kræfter, fører den hele Kulturudvikling virkelig til
Velfærd? Ved Kulturen forøges ganske vist de Midler, Slægten
raader over, og der uddannes Evner og Færdigheder, som
ikke før vare til Stede. Men forøges samtidig ikke ogsaa
Fornødenhederne, baade de materielle og de ideelle, og der-
med Mulighederne for Savn, Smerte og Disharmoni? Selv
Udvikling og Udvidelse af Sympatien og Pligtfølelsen truer jo
Velfærden, da man derved bliver saarlig paa langt flere
Punkter, stiller større Fordringer til sig selv og andre og
ikke saa let finder Fred og Ro i sit Sind!
Disse to Spørgsmaal vil jeg undersøge hvei’t for sig.
rigtigt at bruge Ordet »nytter« i Stedet for »gavner« ! —
Man ser, hvorledes Ordceremoniellet kan faa Indflydelse paa
Teoriernes Skæbne.