Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
 86 VII. Velfærdens Teori. idet man med overspændt Indignation vender sig bort fra denne jevne Prosa, kommer man let til at overse, at det »at have Værdi i sig selv« ikke kan betyde andet end at være umiddelbart Middel til en Følelsestrangs Tilfredsstillelse. Som sidste Maalestok genfinde vi stedse et eller flere bevidste Væseners Lyst og Smerte. — Med Velfærd mener jeg den »sande« Lykke eller den »sande« Nytte, overladende til de følgende Afsnit nærmere at paavise dens Betingelser. 2. Men Velfærdens almindelige Begreb indeholder nogle Vanskeligheder, som vi allerede her maa fremdrage. Kan en varig Tilstand af Lystfølelse ikke naas paa meget forskellige Udviklingstrin og ad meget forskellige Veje? »Sand« eller rettere virkelig Lykke kan jo ikke betyde andet end fuld Tilfredsstillelse af al den Trang, der kan føles. Og den Trang, man føler, retter sig efter den Natur, man nu én Gang har. Maa da den enes Velfærd eller Lykke ikke være lige saa god som den andens, da de jo hver for sig ikke kunne naa videre end at faa Tilfredsstillelse for deres Trang, og den ene naturligvis ikke behøver Tilfredsstillelse for en Trang, som ikke han selv, men den anden har? Hvorledes kan da Vel- færdsprincip et afgive Maalestok for Vurdering af Lystfølelserne paa de forskellige Trin og hos de forskellige Væsener? Og for det andet. Fører Udviklingen af de menneskelige Evner og Kræfter, fører den hele Kulturudvikling virkelig til Velfærd? Ved Kulturen forøges ganske vist de Midler, Slægten raader over, og der uddannes Evner og Færdigheder, som ikke før vare til Stede. Men forøges samtidig ikke ogsaa Fornødenhederne, baade de materielle og de ideelle, og der- med Mulighederne for Savn, Smerte og Disharmoni? Selv Udvikling og Udvidelse af Sympatien og Pligtfølelsen truer jo Velfærden, da man derved bliver saarlig paa langt flere Punkter, stiller større Fordringer til sig selv og andre og ikke saa let finder Fred og Ro i sit Sind! Disse to Spørgsmaal vil jeg undersøge hvei’t for sig. rigtigt at bruge Ordet »nytter« i Stedet for »gavner« ! — Man ser, hvorledes Ordceremoniellet kan faa Indflydelse paa Teoriernes Skæbne.