Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VII. Velfærdens Teori.
87
3. Stuart Mill har sagt: »Det er bedre at være et
utilfredsstillet Menneske end et tilfreds Svin, bedre at være
en utilfredsstillet Sokrates end en tilfredsstillet Taabe«. Han
begrunder denne Paastand ved, at selv om Svinet og Taaben
vilde mene det modsatte, maatte deres Dom afvises, fordi de
ikke kende det højere Standpunkt, hvorfra Mennesket og So-
krates beti agte Livet, hvorimod Mennesket kender Svinets
Fornødenheder, og Sokrates gennemskuer Taaben. Man maa
holde sig til deres Dom, der kende begge Slags Fornødenheder
og derfor kunne anstille en Vurdering af dem*),
Jeg maa dog tage Svinet og Taaben noget i Forsvar.
Vanskeligheden er større, end Mill antager. Mennesket kender
ganske vist Svinets Fornødenheder, og Sokrates vil ikke have
Vanskelighed ved at sætte sig ind i Taabens. Men Mennesket
har ikke Svinets, Sokrates ikke Taabens Fornødenheder som
eneraadende, og det er dog dette, hvorpaa det i denne
Sammenhæng kommer an. Mennesket kan ikke gøre sig til
et Svin uden at ophøre at være Menneske**), og Sokrates
vil neppe kunne gøre sig saaledes til Et med Taaben, at de
sokratiske Fornødenheder ganske falde bort. Naar nu Svinet
kan faa fuld Tilfredsstillelse for al sin Trang, er dets Lykke
da ikke større end Menneskets, som vanskelig faar alle sine
Ønsker og al sin Higen opfyldt? Og Taaben, der ikke har
mange Tanker og ikke stiller store Fordringer til Livet, er
han ikke lykkeligere end Sokrates, der tilbringer hele sit
lange Liv med at lære sig selv at kende og at vække andre,
for saa tilsidst at erklære, at Døden i Grunden er bedre end
Livet?
Det gælder jo her ikke om en bestemt Sum af ydre
Goder, men om Goder, der virkelig ere Goder for dette be-
stemte Væsen. En og samme Pengesum kan jo være en stor
*) Moral grundet paa Nytte- eller Lykkeprincipet. Dansk Overs,
p. 10—12. — En lignende Tankegang findes allerede hos
Platon (State.13 9de Bog. Heises Overs. p. 86—92.)
**) Hvis det lykkedes, vilde Nydelsen maaske blive saa meget des
større, saa fremt nemlig Leipzigerstudenterne i Goethes Faust
have Ret, naar de synge:
Uns ist so kannibalisch wohl,
als wie fünfhundert Säuen.