Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

VII. Velfærdens Teori. 89 Hvad de ydre Forandringer angaar behøves ingen nær- mere Paavisning. Vi søge stedse forgæves at trække os til- bage i en idyllisk Tilværelse. Tidligere eller senere afbrydes Idyllen af Forandringer i Omverdenen, der gøre nye Anstren- gelser og Arbejder nødvendige. Og med de ydre Forandringer følge de indre. Fore- stillinger om det nye og fremmede ville i Længden ikke kunne holdes borte, og de ville sætte Følelse og Villie i Bevægelse. Dersom vi tør anvende vore psykologiske Love paa Forholdene i Dantes Paradis, saa vil der hos de Salige med Forestillin- gerne om de højere Livstrin ogsaa opstaa en Higen og Længsel efter at opnaa dem. — Og selv om nye Forestil- linger ikke opstaa og virke, saa vil dog selve Følelsen behøve Modsætning og Afvexling for at bevare sig frisk og levende. Ensformighed og Gentagelse sløve og svække. Derfor behøver Idyllen som Kunstart i Baggrunden en Antydning af et større, mangfoldigt og bevæget Liv for at kunne gøre sin Virkning. Saaledes danner i Goethes »Hermann und Dorothea« Re- volutionskrigen og dens Virkninger den urolige Baggrund.*) — Endelig vil der, naar Ensformigheden og Gentagelsen ikke fører til Tilbagegang og Svækkelse, naturlig opstaa en Trang til Bevægelse og Virksomhed. Vi bevæge os jo ikke blot for at opnaa bestemte Formaal, men ogsaa blot for at bruge Kræfterne og faa Afløb for opsamlet Energi. Denne Be- vægelsestrang vil voxe, jo mere der samles Kræfter, jo længere Hvilen varer. Den Virksomhed, den fører til, vil føre til nye Erfaringer og dermed til nye Kampe.**) *) Eftei* at Schiller i det storartede Digt »Die Ideale und das Leben« havde skildret Overgangen fra den tunge Kamp med Virkeligheden til den ideale olympiske Harmoni, fattede han den Plan at forfatte en Idyl, en Skildring af en over al Strid hævet salig Tilværelse. Han ansaa dette for den højeste poe- tiske Opgave. Men han saa Nødvendigheden af, at der dog1 blev mindet om Menneskelivets Strid og Kamp: »Hoved- personerne skulle vel være Guder, men ved Herkules kan jeg endnu finde et Tilknytningspunkt mellem dem og Menneske- heden og bringe en Bevægelse ind i Billedet«. (Briefwechsel zwischen Schiller und Wilhelm v. Humboldt. Stuttgart und Tübingen 1830 p. 328). — Planen blev ikke udført. **) De her anvendte psykologiske Love findes fremstillede i min Psykologi, især 107 ff., 319 ff., 357 fif.