Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Vil. Velfærdens Teori. 91 fra Tanken om Formaalet glider over til den Lystfølelse, dets Opnaaelse kan skænke.*) Derved kommer man til at sondre, hvad der ikke skal sondres, og derved bliver Tilstanden for- vandlet fra aktiv til passiv, saa at den nylig omtalte Illusion opstaar. — Et opnaaet Formaal formaar desuden ikke længere at sætte Virksomhedsdriften i Bevægelse, og den Følelse, som knytter sig til Forestillingen om det, kan derfor heller ikke blive stærk og levende. Det højeste, vi kunne tænke os, er en Fremgang, hvor hvert enkelt Skridt føles som et Gode, fordi det sættei’ vore Kræfter i Bevægelse uden dog at anspænde dem over Evne. Herved ere vi førte over til det andet af de opkastede Spørgsmaal, om Kulturudviklingens etiske Betydning. 4. Velfærd bestaar i Virksomhed, men derfor er enhver Virksomhed ikke gavnlig. Ved denne simple Sætning er For- holdet mellem Etik og Kultur foreløbig betegnet. Kultur er det videre Begreb, Etik det snevrere. Al etisk Stræben er Kulturvirksomhed, men ikke al Kulturvirksomlied er etisk. Ved Kultur forstaa vi Bearbejdelse af det af Naturens Haand givne Stof. Dog kan der ingen faste Grænser di'ages mellem Natur og Kultur. Hvad der fra ét Synspunkt set er Kultur, er fra et andet Synspunkt set Natur. Ti hvad den ene Slægt møjsommelig frembringer, er for de følgende et givet Grundlag. End ikke i den dyriske Verden finde vi altid det rene og bare Naturliv. Fuglen har sin Rede, som den selv har bygget, og Ræven sin Hule, som den selv har uddybet. Og desuden har enhver Generation i sin Natur en Arv fra tidligere Generationers Erfaring og Virken. Begrebet Kultur er i og for sig et rent formelt Begreb. Bearbejdelse og Virksomhed siger os intet om, hvor vidt der arbejdes og virkes til Gavn og Fremgang. Den saa kaldte Kulturbevidsthed kan ofte være en hjerteløs Glæde over at se de mange Hjul i Virksomhed, de mange hverandre krydsende Traade, som knyttes sammen til et sindrigt Væv. Man tænker da ikke paa hvad der opnaas ved det hele, eller paa dem, der knuses under de rullende Hjul. Hvilken Værdi har egentlig *) Psykologi p. 374—377; 390 f.