Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

92 VIJ. Velfærdens Teori. det hele rastløse, fra Slægt til Slægt fortsatte Arbejde? Vore Færdigheder og vore Fornødenheder stige; men var det ikke bedre at slippe for disse nye Færdigheder og disse nye For- nødenheder, dersom Velfærd kunde opnaas paa simplere og lettere Vilkaar? — Vi føres ved dette Spørgsmaal igen til- bage til den første Vanskelighed, der laa i Velfærdens Begreb. De to Vanskeligheder, dette Begreb fører os ud i, hænge saa nøje sammen, at Overvindelsen af den anden danner Fortsættelsen af Overvindelsen af den første. Fra Velfærd som passiv Til- stand maatte vi gaa over til Velfærd som Virksomhed; men her viser sig igen en nærmere Begrænsning nødvendig. Denne Begrænsning er given ved den almindelige Teori om Lystfølelsens Sammenhæng med den sunde, naturlige og livsbevarende Brug af Kræfterne. Virksomheden hører op at være Velfærd, naar den enten overspænder Kræfterne, eller naar Kræfterne spredes og splittes, eller naar Kraftanvendelsen ensidig sker i en enkelt Retning paa andre vigtige Retningers Bekostning. Hvor Modstanden er større end nødvendigt er for Kræfternes Udfoldelse, vil der opstaa Smerte og Lidelse; og en saadan smertelig Virksomhed kan kun retfærdiggøres som Overgang til en Tilstand, hvor der er til Veje bragt et mere harmonisk Forhold mellem de ydre og de indre Betin- gelser. Hvor Kræfterne ikke tHsidst samles mod et fælles Maal, opløses Livet i Brudstykker og ingen samlet Livs- følelse bliver mulig. Og endelig, hvor nogle Kræfter øves paa andres Bekostning, vil der tidlig eller sent vise sig et Mis- forhold mellem det indre og ydre; de ensidig udviklede indre Kræfter ville ikke svare til de flersidige Fordringer, de ydre Livsforhold stille. I disse tre Henseender kan Kulturudvik- lingen komme paa Vildspor. Den har en Tendents til at slaa ind paa enhver ny Virksomhedsretning, der frembyder sig, idet den ledes af den øjeblikkelige Tilfredsstillelse, som derved kan vindes. Der er noget blindt og hensynsløst i Kulturvirk- somheden, som baade hænger sammen med dens Fortrin og dens Fejl. Den lader nødig nogen som helst Mulighed uprø- vet; den har sine Følehorn ude i alle Retninger; derved gøres de betydningsfulde Erfaringer; men derved kan den ogsaa føre til Disharmoni og Lidelse for de enkelte Individer og for Slægten.