Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

94 VII. Velfærdens Teori. at Fornødenhederne skulle indskrænkes, og at de skulle for- øges, for at Velfærd kan opnaas, — er derfor ubetinget sand. Dette faar sin Anvendelse, naar der bliver Spørgsmaal om, med hvilken Ret man ophæver den Ligevægt og Lykke, som er til Stede, for at føre Menneskene ind paa nye Veje paa den aandelige eller materielle Kulturs Omraade. Saaledes naar vilde Nationer rives ud af deres »Naturtilstand«, — naar man berøver Barnet dets Illusioner eller vækker nye Fornødenheder hos det, — naar man vækker Tvivlen, hvor der før raadede en blind, men tryg Tro. Afgørelsen kan i saa- danne Tilfælde kun ske ved Hjælp af Velfærdsprincipet. Der- som man er sikker paa, at der ad den nye Vej vil kunne vindes en ny Ligevægt, en ny Tilfredsstillelse, som har fastere Grund, og rigere Indhold end den tidligere, saa er det be- rettiget at gribe ind. Og det bliver Pligt, hvor man staar over for en Søvngængei’tilstand, der kan ende med Ulykke for det sovende Individ selv og andre. Et Menneskes Idyl kan medføre Skade og Smerte for andre eller dog forringe deres Lykke. Der kan være ubrugte Kræfter, som Slægten trænger til, skønt Indivet hidtil ikke har følt Trang til at bruge dem. Selv om de skulle vækkes ved et smerteligt Stød, kan det være Pligt at bibringe det. Dersom vi stedse vilde rette vor Færd efter den Trang og de Fornødenheder, som Menneskene i Øjeblikket have, saa vilde vi derved sænke Niveauet for det menneskelige Liv og den menneskelige Kultur. Velfærdsprincipet fordrer, at vi ikke sky Striden mod Fordomme og Træghed. Det bedste, man kan gøre for andre, er ofte simpelt hen at lade dem føle, at de endnu i deres Ønsker og Fornødenheder staa for lavt og ikke stille tilstrækkelig store Fordringer. Saaledes gaar — for at tage et enkelt Exempel — den store Kunstner ofte sin ensomme Gang, uforstaaet eller endog miskendt af den store Mængde. Og dog følger han Velfærdsprincipet, uden at han maaske tænker derpaa, ved strengt at hævde Kunstens Fordringer. Han forøger Slægtens aandelige Kapital og skænker den en Kraft, som i Fremtiden kan komme til at virke i store Kredse. Kun en kortsynet Opfattelse og An- vendelse af Velfærdsprincipet holder sig til den i Øjeblikket herskende Trang i Stedet for at se hen til Slægtens varige