Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94 VII. Velfærdens Teori.
at Fornødenhederne skulle indskrænkes, og at de skulle for-
øges, for at Velfærd kan opnaas, — er derfor ubetinget sand.
Dette faar sin Anvendelse, naar der bliver Spørgsmaal
om, med hvilken Ret man ophæver den Ligevægt og Lykke,
som er til Stede, for at føre Menneskene ind paa nye Veje
paa den aandelige eller materielle Kulturs Omraade. Saaledes
naar vilde Nationer rives ud af deres »Naturtilstand«, —
naar man berøver Barnet dets Illusioner eller vækker nye
Fornødenheder hos det, — naar man vækker Tvivlen, hvor der
før raadede en blind, men tryg Tro. Afgørelsen kan i saa-
danne Tilfælde kun ske ved Hjælp af Velfærdsprincipet. Der-
som man er sikker paa, at der ad den nye Vej vil kunne
vindes en ny Ligevægt, en ny Tilfredsstillelse, som har fastere
Grund, og rigere Indhold end den tidligere, saa er det be-
rettiget at gribe ind. Og det bliver Pligt, hvor man staar
over for en Søvngængei’tilstand, der kan ende med Ulykke for
det sovende Individ selv og andre. Et Menneskes Idyl kan
medføre Skade og Smerte for andre eller dog forringe deres
Lykke. Der kan være ubrugte Kræfter, som Slægten trænger
til, skønt Indivet hidtil ikke har følt Trang til at bruge dem.
Selv om de skulle vækkes ved et smerteligt Stød, kan det
være Pligt at bibringe det.
Dersom vi stedse vilde rette vor Færd efter den Trang
og de Fornødenheder, som Menneskene i Øjeblikket have, saa
vilde vi derved sænke Niveauet for det menneskelige Liv og
den menneskelige Kultur. Velfærdsprincipet fordrer, at vi
ikke sky Striden mod Fordomme og Træghed. Det bedste,
man kan gøre for andre, er ofte simpelt hen at lade dem
føle, at de endnu i deres Ønsker og Fornødenheder staa for
lavt og ikke stille tilstrækkelig store Fordringer. Saaledes
gaar — for at tage et enkelt Exempel — den store Kunstner
ofte sin ensomme Gang, uforstaaet eller endog miskendt af
den store Mængde. Og dog følger han Velfærdsprincipet, uden
at han maaske tænker derpaa, ved strengt at hævde Kunstens
Fordringer. Han forøger Slægtens aandelige Kapital og
skænker den en Kraft, som i Fremtiden kan komme til at
virke i store Kredse. Kun en kortsynet Opfattelse og An-
vendelse af Velfærdsprincipet holder sig til den i Øjeblikket
herskende Trang i Stedet for at se hen til Slægtens varige