Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

96 VIII. Individuel og social Etik. sætte. Kun paa kunstig og meget betænkelig Maade kan denne Forbindelse være psykologisk mulig, og Faren vil stedse være der for, at Midlet skal brede sig paa Maalets Bekost- ning. Hvad Pascal beskyldte Jesuiterne for, var netop, at de lærte Folk at »dreje Hensigten« for at faa Lov at udføre de Handlinger, man havde Lyst til. Naar saaledes Kristus forbyder at gengælde ondt med ondt, gjorde jesuitiske Moralister opmæi’ksom paa, at Kristus jo dog ikke forbyder os at hævde vor Ære , vi have altsaa Lov at forfølge den, der har paaført os ondt, naar vi blot gøre det i den Hensigt — ikke at gen- gælde ondt med ondt — men at hævde vor Ære!*) vin. Individuel og social Etik. Ir Man har ofte villet inddele Etiken i Læren om Goder, Pligter og Dyder, idet man mente at have de vigtigste Synspunkter for det etiske i disse tre Begreber. De ere alle tre forekomne i det foregaaende. — Begrebet om Goder dannes, saa snart der bliver Tale om praktisk Handlen; ti al bevidst Handlen bestemmes ved Formaal og faar sin Karakter ved dem. Et Gode er alt hvad der afhjælper en Trang og vækker en Lystfølelse. Et Formaal, dei’ ikke betragtes som et Gode, er selvmodsigende. Begrebet Gode er i sin Alminde- lighed fælles for alle praktiske Videnskaber; det forekommer i Nationaløkonomien og Retslæren, saa vel som i Etiken. (Smlgn. III, 1. 14). — Begrebet Pligt fremkommer, saa snart Tilvejebringelsen af Goder gøres til en Opgave for Mennesket, og saa snart et snevrere Hensyn maa underordnes et højere Hensyn. Det er fra Selvopholdelsens Synspunkt Pligt at underordne Øjeblikkets Tilfredsstillelse under Bevarelsen af Livet som Helhed, og det er fra Slægtens Synspunkt Pligt at underordne de blot individuelle Interesser under de fælles. ) Pascal: Lettres écrites a un provincial. VII.