Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
VIII. Individuel og social Etik.
vittigheden behøver at gribe regulerende ind, er det Maal,
hvorefter den etiske Udvikling stræber, allerede naat, og det
er af afgørende Betydning, at det Omraade, hvor det er Til-
fældet, ikke indsnevres.
Det vil ikke være hensigtsmæssigt at benytte disse lire
Grundbegreber til Inddeling af Etiken. De angive de vigtigste
formelle Synspunkter, hvorfra enhver Handling, ethvert For-
hold kan betragtes i etisk Henseende, og det samme reale
Indhold vilde derfor komme igen under alle Rubriker, blot set
fra forskellige Sider.
Den naturlige Inddeling vil derimod være den i indivi-
duel og social Etik. Den etiske Verden strækker sig fra
Øjeblikket til Menneskeheden. Hvad der udfylder Øjeblikkene,
vurderes fra den individuelle Livshelheds Synspunkt, hvad der
udfylder Individets Liv, vurderes fra Samfundets Synspunkt,
og ethvert større eller mindre Samfund vurderes tilsidst fra
Menneskehedens Synspunkt. Den mest indgribende Modsæt-
ning vil her være den mellem det enkelte Individ og Sam-
fundet. De forskellige Arter af Samfund frembyde fælles
Træk, og de bestaa alle af Individer som deres sidste Ele-
menter. Spørgsmaalet bliver da om Forholdet mellem indivi-
duel og social Etik. Omfatter den ene af disse den anden,
eller staa de sideordnede med lige Ret?
2. Se vi først historisk paa Forholdet mellem Individ
og Samfund, da træffe vi paa tidligere Udviklingstrin ikke
Individet som Indehaver af særlige Pligter og Rettigheder.
Det betragtes kun som socialt Element. Den Vægt, der til
forskellige Tider og hos forskellige Folk lægges paa individuelle
Dyder som Selvbeherskelse, Maadehold o. lign., finder sin
Foiklaiing ved, at det var saéidanns Egsnskabør, som Stammen
til den givne Tid behøvede. Den Beundring, som næres for
dø individuelle Dyder, skyldes altsaa oprindelig deres sociale
Betydning. Den primitive Etik er den sociale Etik, og den
individuelle Etik udvikler sig af denne. For Grækenlands
Vedkommende repræsentere de filosofiske Skoler Udviklingen
af en individuel, til Dels en individualistisk Etik. Der lægges
stigende Vægt paa Harmonien i Individets egen Natur, paa
Individets Sindelag og Karakter, og Samfundet betragtes til-
sidst som blot ydre Middel for Individets Selvudvikling. I