Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
98 VIII. Individuel og social Etik. vittigheden behøver at gribe regulerende ind, er det Maal, hvorefter den etiske Udvikling stræber, allerede naat, og det er af afgørende Betydning, at det Omraade, hvor det er Til- fældet, ikke indsnevres. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at benytte disse lire Grundbegreber til Inddeling af Etiken. De angive de vigtigste formelle Synspunkter, hvorfra enhver Handling, ethvert For- hold kan betragtes i etisk Henseende, og det samme reale Indhold vilde derfor komme igen under alle Rubriker, blot set fra forskellige Sider. Den naturlige Inddeling vil derimod være den i indivi- duel og social Etik. Den etiske Verden strækker sig fra Øjeblikket til Menneskeheden. Hvad der udfylder Øjeblikkene, vurderes fra den individuelle Livshelheds Synspunkt, hvad der udfylder Individets Liv, vurderes fra Samfundets Synspunkt, og ethvert større eller mindre Samfund vurderes tilsidst fra Menneskehedens Synspunkt. Den mest indgribende Modsæt- ning vil her være den mellem det enkelte Individ og Sam- fundet. De forskellige Arter af Samfund frembyde fælles Træk, og de bestaa alle af Individer som deres sidste Ele- menter. Spørgsmaalet bliver da om Forholdet mellem indivi- duel og social Etik. Omfatter den ene af disse den anden, eller staa de sideordnede med lige Ret? 2. Se vi først historisk paa Forholdet mellem Individ og Samfund, da træffe vi paa tidligere Udviklingstrin ikke Individet som Indehaver af særlige Pligter og Rettigheder. Det betragtes kun som socialt Element. Den Vægt, der til forskellige Tider og hos forskellige Folk lægges paa individuelle Dyder som Selvbeherskelse, Maadehold o. lign., finder sin Foiklaiing ved, at det var saéidanns Egsnskabør, som Stammen til den givne Tid behøvede. Den Beundring, som næres for dø individuelle Dyder, skyldes altsaa oprindelig deres sociale Betydning. Den primitive Etik er den sociale Etik, og den individuelle Etik udvikler sig af denne. For Grækenlands Vedkommende repræsentere de filosofiske Skoler Udviklingen af en individuel, til Dels en individualistisk Etik. Der lægges stigende Vægt paa Harmonien i Individets egen Natur, paa Individets Sindelag og Karakter, og Samfundet betragtes til- sidst som blot ydre Middel for Individets Selvudvikling. I