Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
VIII. Individuel og social Etik. 99 den kristelige Ide om den Enkeltes Sjæl, som skal i’eddes for enhver Pris, ligger den samme Henpegen mod den enkelte Personlighed. De moderne Emancipationsbestræbelser stille mere og mere Individet frit over for de sociale Former og ser det, der foregaar i det og med det, som det egentlig afgørende. Og dog vil det vise sig, at den sociale Etik ikke blot historisk, men ogsaa begrebsmæssig stedse forudsættes af den indivi- duelle Etik. 3. Man kunde mene, at den individuelle Etik maatte være den egentlige Etik, da det jo stedse er enkelte, bestemte Individer, vi paa det etiske Omraade have med at gøre. Etiske Domme angaa Villen og Handlen, men der villes og handles stedse af enkelte, bestemte Individer. Et Samfund handler kun, for saa vidt de enkelte Individer handle. Og ethvert af disse handlende Individer synes tilsidst kun at have med sig selv at gøre. Det skal handle efter sin egen Samvittighed; det kan ikke direkte sætte sig ind i hvad der foregaar i andres Indre; det har da kun at sørge for, at det ikke selv tager Skade paa sin Sjæl; og naar Enhver gør saa, vil det staa vel til med Samfundet. Denne Synsmaade har øvet stor Indflydelse. Den kommer, som allerede berørt, først frem i den græske Filosofi. Det var især Kynikerne og Stoikerne, som hævdede et saadant Selvhensyn, en højere Selvopholdelse som det vigtigste i etisk Henseende. De ere i denne Henseende Kristendommens For- gængere. I vor moderne Tid er S. Kierkegaard den store Repræsentant for den Enkeltes Etik. Under Paavirkning fra ham findes den samme Tankegang i Heegaards Bog »Om Intolerance«, hvor Trangen til Samkvem med andre endog karakteriseres som en Trang til »at se, høre, nyde, eller at beundres, smigres og tilbedes«. I Henrik Ibsens »Dukke- hjem« kommer den samme Tendents frem, naar Nora i Kraft af det Princip, at vi have Pligter mod os selv før imod andre, drager sig ud af sine aller nærmeste Forhold — for at blive Menneske! Denne Opfattelse er trods al sin Ensidighed fremgaaet af en betydningsfuld etisk Tankegang. De enkelte Personligheder ere det levende Stof, i hvilket det etiske har sin Virkelighed. Men deraf følger ikke, athele Tilværelsen, Samfundet og alle andre