Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

100 VIII. Individuel og social Etik. Individer skulle gøres til Midler for den Enkeltes Selvudvikling. Det vilde medføre en Isolation, en ensidig Optagethed af sig selv, der let vilde gaa over til Egoisme. Der gives lige saa vel en asketisk Egoisme, som der gives en nydende eller en magtsyg Egoisme. Den Enkelte mister Evnen til Selvhengivelse. Blikket fæstes mod den egne Velfærd, ikke mod den store, fælles Velfærd, af hvilken den egne er en Del. Der næres lier ængstelige Forestillinger om hvad Selvet eller Personligheden taaler og behøver. Man tror kun at kunne bevare sig selv ved uafbrudt at have Opmærksomheden henvendt paa sig selv. Men et Selv er ikke saa skrøbelig en Ting. Det bliver netop skrøbeligt ved den megen Selv- omsorg. Et sundt og kraftigt Selv naas ved rask og kraftigt Arbejde paa virkelige Opgaver, og et stort og omfattende Selv naas kun, naar der arbejdes paa fælles Opgaver, naar man gør sig til Et med noget, der er større end Selvet. Kun ved. Selvforglemmelse voxer og udvikles Selvet. Ved at leve i andre og i andet end sig selv faar Individet nye og kraftige Impulser ogsaa for sit eget individuelle Liv. Det hæves op over sin oprindelige snevre Kreds og fyldes af et rigere Indhold. Alt hvad et Menneske lever i og for gennem Sympatien, er en Berigelse og Udvidelse af dets Personlighed. Det er her paa ethvert Punkt baade Formaal og Middel. H. C. Ørsteds Grundsætning: »Glem dit Selv, men tab det ikke!« udtaler træffende hvad det her gælder om. Overvurderingen af den individuelle Etik hænger sammen med en abstrakt Foi’estillingsmaade, som drager Mennesket ud af de bestemte, historisk givne Forhold og først i det saa- ledes isolerede Væsen mener at have det sande Menneske. Men jeg er ikke først Menneske i al Almindelighed, og der- efter Menneske i disse specielle Forhold. Jeg er ikke først Menneske, og saa Dansk, Borger, Familiefader o. s. v. Individualismen kommer naturlig frem i Tider, hvor de historisk givne Livsforhold, tabe deres absolute Myndighed og ikke staa som de eneste mulige og berettigede. Da har den den store Betydning at nære en Frihedsbevidsthed, som kan blive en frugtbar Kilde for ny Udvikling. Men ikke blot medfører den, som jeg har søgt at vise, sine store Betænkeligheder fra selve den individuelle Etiks Standpunkt; — det vil ikke være muligt