Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

102 VIII. Individuel og social Etik. Vi vinde kun Kræfter og Midler til at virke for det, der er forskelligt fra os selv og større end os selv, derved at vi bevare og udvikle vort egen Væsen. Hvis Etiken fordømmer Selvopholdelsesinstinktet, fordømmer den sine egne Midler. Netop naar man stiller sig paa Altruismens Grund, bliver det en særlig Opgave for det enkelte Individ at styrke og udvikle sine Kræfter og Evner. Selvhævdelse og Selvudvikling arbejde i samme Retning som Altruismen. Ja, som Spencer bemærker, den Lykke, som fra et sundt og frisk Individ kan overstraale paa andre, er ofte mere værd end den, man bevidst og med stor Opofrelse kan berede dem. »Skønt vore etiske Ræsonne- menter tage lidet Hensyn dertil, saa er det dog aabenbart, at da Lykke og Sorg ere smitsomme, er den Selvomsorg, der fører til Sundhed og Oprømthed, en Velgerning mod andre«*). Og dette gælder ikke mindst om den højere, ideelle Udvikling af Personligheden ved Arbejde for Interesser, der maaske ikke direkte komme andre til Gode, som f. Ex. ved kunstneriske og videnskabelige Bestræbelser. Ogsaa i anden Henseende vilde Etiken ved at lægge den absolute Altruisme til Grund komme i Modsigelse med sig selv. Al Opofrelse for andre gaar jo dog ud paa at støtte deres Selvopholdelse, Selvhævdelse og Selvudvikling, og hvor- ledes kunne disse vöere berettigede hos Modtagerne, naar de ikke ere det hos Giverne? Den absolute Opofrelse for andre vil endog kunne have en skadelig Indflydelse paa dem. Den, der stadig modtager Opofrelser fra andres Side, bliver let til Egoist, naar lian da ikke gaar helt i Søvne, uden at vide hvad der gaar for sig. Han gøres til et passivt Væsen, der tager hvad der gives, uden at sætte sig ind i hvad der ofres for ham. Hans Evne til Arbejde svækkes; lian bliver et Snyltedyr, ikke et selvstændigt, selvvirkende Væsen. Den rette Opofrelse maa være den, der hverken berøver Giver eller Modtager deres Selvstændiglied, men gør dem begge til selvstændige Medlemmer af Personlighedernes Rige. 5. Man kunde forsøge at gaa en Middelvej og stille individuel og social Etik ved Siden af hinanden som to selvstændige Omraader. Saaledes antage Bentham *) Data of Ethics. London 1879. p. 194.