Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

VIII. Individuel og social Etik, 103 og Stuart Mill, at der gives et Omraade, hvor Individet er eneraadende, og et andet, hvor sociale Hensyn raade. Mill mener endog, at saadanne Fejl, der kun angaa os selv og ikke faa Indflydelse paa andres Velfærd, »ikke egentlig ere moralske«. Taabelig Adfærd, slet Smag, lave og sanselige Drifters Herre- dømme, Mangel paa personlig Værdighed og paa Selvagtelse kunne efter Mill være til Stede, uden at andres Interesser derved i mindste Maade berøres. Ingen, er, mener Mill, sine Medmennesker i mindste Maade ansvarlig for sin Selvudvik- ling, »da det ikke er af Hensyn til Samfundets Vel, at man skal staa til Ansvar herfor« *). Hvad Mill bekæmper, er Statsmagtens og den offentlige Mening (det »moralske Politis«) Indblanding i Individets inderste Anliggender. Han frygter for Aandstyranni og usund Tvang, hvis man gaar ud fra, at der intet gives i et Menneskes Adfærd, som kun vedkommer ham selv. Men han sammen- blander her to Ting. Et er det, at Individet helt igennem, selv i sit inderste Indre og med alle sine Egenskaber, maa betragtes og betragte sig selv som Led af Slægten, og at hans Villen og Handlen derfor ere underlagte en etisk Vurdering, hvis Maalestok er given i Principet om almindelig Velfærd, — et ganske andet er det, hvem der i det enkelte Tilfælde skal optræde som den etiske Doms Forkynder og Haandhæver. Etisk set staar og falder Enhver først og fremmest for sin egen indre Domstol i Samvittigheden, og Etiken er en Lære om, hvilke Domme, denne indre Domstol konsekvent maa fælde. Den Grad, i hvilken et Menneske udvikler sine Evner og Kræfter, er noget af det aller vigtigste, som falder ind under denne Domstol. A. S. Ørsted har med Rette sagt, at værre end at begaa et Brud paa Ejendomsretten er det at bortødsle den Kraft, med hvilken vi kunde virke i Frem- skridtets Tjeneste, ved Egennytte, Forfængelighed eller dorsk *) Om Friheden. Dansk Overs. p. 141 f. — Benthams Ud- talelser om den »private Etik« (Principles of Morals and Legislation. XVII, 3. 20) ere ikke ganske tydelige, og der fremtræder hos ham en Tendents til helt at underordne den sociale Etik under den individuelle. Smign. oven for III, 16.