Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

116 X. Det etiske Livs personlige Grundlag. Spøgelser, der gribe de ulydige«.*) I Modsætning til den fremherskende Plads og Betydning, som den teologiske Etik gav Tanken om Døden, har Spinoza udtalt, at den frie Mand, det vil sige den Mand, som ledes af den rette Erken- delse, ikke tænker mindre paa noget end paa Døden: hans Gransken er en meditatio vitæ, har Livet til Genstand, ikke Døden.**) Det er ikke Tankeløshed, som her anbefales. Tankeløshed kan ofte dække over en lønlig Frygt. Ingen alvorlig Livsanskuelse kan undlade at kæmpe med Dødstanken. Men Forskellen mellem den teologiske og den filosofiske Etik lægger sig her for Dagen paa karakteristisk Maade. For den teologiske Etik er hele Livet en Forberedelse til et andet Liv. Vi leve foran et Forhæng, bag hvilket det sande Liv er skjult, og alt hvad vi gøre og lade, skal tilsidst tjene til, at vi kunne være beredte, naar Forhænget endelig drages til Side. Tanken om Døden bliver derfor her en alt afgørende, en ledende Tanke. Den filosofiske Etik bygger ikke paa Antagelser om hvad der ligger ud over Erfaringen, og hævder, at Livet først og frem- mest maa have sit Formaal, sin Værdi i sig selv. Vi tillægge Livet Værdi, ikke fordi det er Forberedelse til et andet Liv, som vi ikke kende, men fordi det i sig selv indeholder noget, som er skønt og godt, noget, som fortjener, at man slaar et Slag for det og lader sig opfylde af det. Vi leve paa Virkelig- heder, ikke paa Muligheder. Døden er Livets Grænse, og den er bedst forberedt til at nærme sig denne Grænse, som virkelig har levet, det vil sige, har havt Del i det bedste i det Liv, vi kende. Om det Mulighedernes Rige, som begynder, hvor vor Erfaringsverden hører op, ville Anskuelserne sandsynligvis stedse være forskellige. En videnskabelig Afgørelse kan ikke tænkes. Vi staa her over for et af de aabne Spørgsmaal, og Enhver kan her for egen Regning have sin Tro eller sit Haab. Hvad Filosofien her gør os opmærksom paa, er blot den Kends- gerning, at alle de Træk og Egenskaber, hvormed de Billeder, *) Lecky: History of European Morality from Augustus to Charlemagne. 1, p. 221 f. **) Ethica IV, G7.