Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
X. Det etiske Livs personlige Grundlag.
117
vi kunne danne os af en anden Verden, ere udstyrede, ere
hentede fra Erfaringsverdenen, kun at de forestilles i langt
højere Grader og frigjorte fra alle Ufuldkommenheder. Hvis
man ikke fra Erfaringen, kendte noget, som var sandt, godt
og skønt, vilde man ikke kunne danne Forestillingen om en
absolut Sandhed og Godhed, en fuldstændig Salighed. Men
saa er jo det sande, gode og skønne i Erfaringsverdenen en
fælles Grund, hvor vi alle kunne mødes, hvad enten vi antage
en anden Verden eller ikke. Det er en Kendsgerning, at der
kan leves et Liv, som er viet til Arbejde i det sandes og det
godes Tjeneste, uden at der føles nogen Trang til at tro paa
en anden Tilværelse. Og der kan ikke nævnes nogen virkelig
etisk Egenskab, som kun skulde blive mulig ved en saadan
Tro. Selv om Troen paa en anden Tilværelse er en personlig
Fornødenhed for den Enkelte, saa har han dog ikke Ret til at
gøre den til en etisk Nødvendighed for alle.
4. Hidtil er der kun talt om den mere formelle Side ved
Arbejdet paa Udviklingen af det etiske Grundlag. Fra den
reale Side bliver Spørgsmaalet det, hvilken denetiskeHoved-
dyd er. Ethvert etisk Standpunkt maa lige som kulminere
i en etisk Karakteregenskab, som den sætter højest af alle og
betragter som Kardinaldyd (d. v. s. den Dyd, om hvilken alt
drejer sig).
Den græske Etik opstillede som alt omfattende Dyd Ret-
færdigheden, betragtet som Harmoni mellem Individerne i Sam-
fundet og mellem Drifterne hos hvert enkelt Individ. Den
kristelige Etik gjorde Kærligheden til Hoveddyd. Men baade
i den græske og i den kristelige Etik var der andre Dyder,
som gjorde Retfærdigheden eller Kærligheden Rangen stridig.
For Grækerne blev »Visdom’«, hvorved man snart tænkte paa
teoretisk Erkendelse, snart paa praktisk Indsigt og Selv-
beherskelse, mere og mere den vigtigste Dyd. Og efter
Haanden som den dogmatiske Udformning af Kristendommen
skreel frem, traadte i den kristelige Etik Troen som Hoveddyd
ved Siden af, om ikke over Kærligheden. Paa Autoritets-
principets Standpunkt maatte Troen, der er Et med Lydig-
heden, konsekvent blive det første, som bærer alt andet.
»Uden Tro ingen Dyd — Hedningenes Dyder ere glimrende