Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

X. Det etiske Livs personlige Grundlag. 119 keren ikke betragte som Led i denne Organisme. Først ved det Gennembrud af inderlig Sympati og almindelig Menneske- kærlighed, som i Kristendommen har faaet et af sine mest betydningsfulde Udtryk, kom den græske Etiks Hovedtanke et stort Skridt nærmere til sin Fuldendelse og blev en verdens- historisk Magt. Lige saa lidt som det enkelte Individ taber sin Betydning, fordi det staar som Led af den hele Menneske- hed, lige saa lidt er dette Tilfældet hvad de mindre Grupper og Samfund (Familie, Stat o. s. v.) inden for Slægten angaar. Paa ethvert Punkt i den etiske Verden gør sig et ejendomme- ligt Forhold gældende mellem Selvhævdelse og Hengivelse. Den etiske Kunst har den Opgave at finde det rette Forhold i de enkelte Tilfælde. Her, hvor vi maa holde os til de almindelige Typer, maa vi betragte de to Elementer i Ret- færdigheden hvert for sig, uden dog at glemme, at de i Virkeligheden høre sammen. XI. Selvhævdelse. 1. De Dyder og Pligter, som høre ind under Selv- hævdelsen, kunne henføres til tre Hovedformer: Selvopholdelse, Selvbeherskelse og Selvstændighed. Ved dem alle vil det vise .sig, at Individets Stræben efter at hævde sig selv etisk set betinges og begrænses ved Hensynet til hele Slægtens Bestaaen og Udvikling. Som allerede bemærket er der i den nyere Tid, paa Grund af de ivrige og betydningsfulde Emancipations- bestræbelser, en vis Tendents til at overse dette, medens det er lettere at paavise paa mere primitive Udviklingstrin. Men naar man gaar tilbage til den sidste etiske Begrundelse for hine Bestræbelser, vil det dog vise sig, at hin Sætning er rigtig. a. Selvopholdelse. 2. Dersom det ikke i sig selv er et Gode at leve, er al Etik urimelig. Direkte eller indirekte gaar al Etik ud paa at bevare Livet, at frede det og udvikle det videre. Den fort-